235
1567.
Brev til Henrich Mogenssen, Tolder i Helsingøer, om at levere dem 4000 Dlr., hvilke de kunne bruge paa Mønten. De helsingborgske Ryttere have lovet at drage op paa Mandag 8 Dage [1 Sept.]; de holdt haardt paa at faa en hel Maaneds Penge, da de have ligget over den aftalte Tid, men Kongen fik dem dog til at gaa ind paa en halv Maaned baade til Tros og andet, hvorfor Peder Oxe og Johan Friis skulle sende de dertil nødvendige Penge, halvt tyske og halvt danske Penge, enten til Rentemester Eiler Grubbe eller til Ritmesteren i Helsingborg. Da Kongen har lovet derudover at forstrække Ritmester Henrich Plato med 200 enkelte Dlr. paa hans Besolding, for at han skal blive saa meget villigere, skulle de ogsaa skaffe ham disse Penge. T. 9, 389.
24. Aug. (Lund). Til Otthe Brade. Da Kongen vil sende 2000 Knægte fra Kiøbnehafn til Laugholm, hvilke skulle sættes i Land ved Torekoe og derfra marchere til Laugholm, skal han bestille Natteleje til Knægtene og lade Bønderne gøre Gengærd til dem, saa de kunne faa nødtørftig Underholdning paa en Nats Tid. T. 9. 388 b.
25. Aug. (—). Til Hans Stygge. Da Axel Nielssen til Palsgaard, der i Forening med andre adelige har sagt god for Kongen til Hans Blome og for sin Part har maattet betale 1060 gamle Dlr., har berettet, at det Gods, Hans Stygge for nogen Tid siden indløste fra ham for 1000 Dlr., nemlig 1 Gaard i Raarup, 1 Gaard i Huornsild, 1 Gaard i Vindinge, 1 Gaard i Kalsballe, 2 Gaarde i Møballe, 1 Boli Hosted, 1 Bol i Høne og 1 Bol i Morcholt, kan forrente baade de 1000 Dlr. og de af ham nu udlagte 1060 Dlr., skal Hans Stygge enten betale Axel Nielssen de 1060 Dlr. mod at faa sit Pant forhøjet med denne Sum, eller, hvis han ikke vil det, da modtage sine 1000 Dlr. af Axel Nielssen og udlevere denne Pantebrevet. T. 9, 390 b. K.
27. Aug. (—). Til Peder Oxe og Johan Friis. Deres Skrivelse af 25. Aug. er modtagen. De skulle melde Kongen, hvor mange Krigsfolk, danske og tyske, de sende til Laugholm fra Kongens Skibe, særlig hvor mange Skytter og hvor mange med korte Værger, ligesaa, hvis de lubsche Folk gaa ind paa at være med paa Toget, hvor mange de ere, og hvor mange Skytter der findes deriblandt. Der er skrevet til Pouel Huitfeld og Koruitz Viffert om at skaffe Krigsfolket Proviant. Da de danske Ryttere, særlig de jydske, endnu ikke ere mødte, kan Kongen ikke komme til at