236
1567.
mønstre eller besætte Embederne, ligesom der heller ikke kan fastsættes nogen bestemt Dag for Opbruddet; de skulle derfor straks sende Bud og skrive til alle Færgestederne, at alle Skuder paa denne Side straks skulle sejle til Aarhus og Nyborg for at overføre Rytterne. De skulle skrive til hvert Stift, at de Adelige, der enten selv skulle ride eller skulle sende deres Rustning, men endnu ikke ere mødte eller have sendt Rustning, straks skulle gøre det. De i Lund og Helsingborg liggende Ryttere have bevilget at rykke op, derimod er der endnu ikke. opnaaet Overenskomst med Ulrich Beehrs Ryttere, der forlange, at de udmønstrede Ryttere skulle godtgøres, og at de skulle have deres Betaling til den Dag, de bleve udmønstrede, hvilket Kongen ikke vil indrømme; endvidere forlange de lige saa stor Afbetaling som de andre Ryttere, Fastsættelse af en Termin for Resten og en Borgen derfor, som de ikke behøve at drage over Vandet efter. Kongen forlanger en skriftlig Betænkning om Handelen med Ulrich Beehrs Ryttere saa snart som muligt. Daniel Rantzou forhandler med Knægtene i Ysted. Da Proviantmester Coruitz Viffert kun har 60 Læster Øl, 36 Skpd. Flæsk og 300 Læster De Brød, skulle de sørge for, at der bliver sendt Fetalje did. fremmede Krigsfolk klage over, at Kongens Mønt kun regnes lidet eller slet intet, særlig blandt Kongens egne Undersaatter, og at der altid, naar de ville købe noget, svares dem: ja, har du tyske Penge; de gemene Ryttere og Herremændene sige højt, at de vilde være tilfreds med lutter Kobbermønt, naar de derfor kunde faa hvad. de behøvede, thi en Del af dem har tjent i Frankrig, hvor de ikke fik andet, og dermed lod de sig nøje, da Mønten der gik til fuld Værdi. De skulle overveje, hvad der kan gøres for, at Kongens Mønt bliver Seddel: Daniel Rantzou er nu kommen fra taget til fuld Værdi.
— Ysted, og da der ikke findes saa stor Ulempe hos Knægtene, som der gik Ord af, har Kongen sendt Daniel Rantzou, Holger Rosenkrantz, Peder Bilde og Axel Urne did for at forhandle med Knægtene. Da disse imidlertid ikke kunne bringes til at rykke op for mindre end 20,000 Dlr. i Klæde og Sidentøj og 20,000 Dlr. i Penge, skulle de straks skaffe 20,000 Dlr. i dansk Mønt og, hvis de ikke have dem, laane dem, de kunne jo betale dem tilbage af Skatten, som nu daglig indkommer; Kongen saa gerne, at de sendte en 5000 Dlr. over de 20,000, da han ikke ved, om han kan faa Knægtene op med denne Sum. De skulle udtage Sidentøj i Kiøbnehafn for en 4-5000 Dlr. eller mere og straks sende det hid. Kongen har nu handlet
