Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf/332

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

331

1568.

Markstykker og tage Kvittans derfor; Kongen vil siden tilbagebetale ham disse Penge. Orig.

25. Maj (Frederiksborg). Pantebrev til Henrich Gyllenstierne til Ogaardt paa 1 Gaard, kaldet Røgel, med et paa Gaardens Eje bygget Bol, som endnu ikke er sat for Landgilde, Frystrup By, som er 5 Gaarde og 6 Bol, Kølvrang, som er 2 Gaarde, [2 Gaarde] kaldede Refshede, Kronens Lejeenge paa Røgel og Frystrup Marker mellem Brodskoufs Ejendom og Rye Aa, 1 Gaard, kaldet Refskier, og 612 Gaard i Vidstedt By, hvilket Gods han har indløst fra Fru Margarete Nielsdatter, Hans Holckis Enke. P. 249 (overstreget).

— 1 (Kbhvn.). Til Jens Bilde. Kongen har modtaget hans Skrivelse om Visborgs Indkomst, om Umuligheden for ham af nu at betale det sidst sendte Korn og Malt og om Grunden til, at han tidligere har købt Korn og Malt saa dyrt. I Anledning heraf kan Kongen ikke forholde ham, at i tidligere Kongers Tid have Lensmændene paa Visborg, naar Danmark har haft Krig med Sverrig eller med Stæderne, ikke alene forsørget sig selv med Proviant, men undertiden bespist de danske Orlogsskibe, naar de ere komne der under Landet, og det uden nogen Tilførsel her fra Riget; da der stadig ligger samme Indkomst til Slottet og Jens Bilde derfor har samme Midler som tidligere Lensmænd, kan Kongen ikke forstaa, at han nu skal behøve at undsætte Slottet med Proviant. Jens Bilde skal derfor betænke Forholdene og enten selv skaffe Proviant eller sende Penge hid at købe Proviant for, da Kongen, der har stor Bekostning med at forsyne Husene paa Grænsen og Krigsfolket med Proviant, meget vanskeligt vil kunne sende Proviant did. T. 10, 44.

27. Maj (Frederiksborg). Til Peder Oxe. I Henhold til Samtalen i Gaar om Henrick Guldenstierns fængslede Karl har Kongen talt med Henrick Guldenstiern og synes efter det Brev, som de, der vare befuldmægtigede til at tiltale Karlen, have udgivet i Overværelse af Borgemestre og Raad i Kiøpnehafn, og eftersom der nu ingen er, der anklager Karlen, at man nu ikke kan faa Halsen. af denne. Peder Oxe skal derfor løsgive Karlen; kommer der siden yderligere Klage over ham, er man jo sin Ret lige nær. T. 10, 45. 1 Bratskov, Ø. Han H.“