415
1568.
Tarv. Han skal befale Bønderne at optegne alt, hvad Knægtene skylde dem, paa klare Registre. T. 10, 243 b.
27. Dec. (Nyborg, 3. Juledag 1569). Til Peder Oxe og Johan Friis. Kongen billiger, at de have givet de fra Sverrig komne Bud, der skulle til Tyskland, Pasbord, ligesaa deres Forhandling med Daniel Rantzov, som igen derefter skal forhandle med Rytterne i Skaane om de Penge, der skulle betales disse til Omslaget. Selv om nogen kommer for at faa noget af det Gods løs, som Jørgen Busk har taget, og som derefter er dømt til Prise, vil Kongen efter deres Raad intet bevilge, førend han har talt med dem. Kongens Rejse har været meget besværlig, og havde det ikke været for at vise hans Moder en Ære, vilde Kongen ikke for mange Penge have rejst denne Vej; Kongen har nu ligget her en god Tid, men der er saa tilfrosset, at man [ikke] uden Livsfare kan komme over. Kongen vil blive her til Hell. 3 Kongers Dag og derefter, hvis han endnu ikke kan komme over, rejse til Skanderborg og blive der, indtil Vandet bliver aabent. Kongen vilde gerne have sendt Niels Koes til dem med Konfirmationen af den svenske Traktat, men han har ikke kunnet komme over. I lang Tid er ingen kommen over mellem Nyborg og Korsør før i Gaar, da Kongen for 20 Dlr. fik en Karl til i Forening med nogle andre Karle at vove sig over til Korsør; de kom tilbage igen i Aften, men det havde ikke været uden Fare. Med samme Karl vil Kongen i Morgen sende denne Brevviser afsted til dem med Konfirmationen, derimod vil Kongen ikke vove Niels Koes. Komme de Svenske herned med Besked, er det jo ganske vist nødvendigt, at Kongens Brev er tilstede, men selv om Brevet gik tabt, kunde man jo snart faa et andet, derimod vilde Kongen nødig, at en god Karl skulde komme om Halsen. Komme de Svenske og alt bliver klart, skulle de give disse en Foræring; ville de gøre Udlæg, vil Kongen igen betale dem, saa snart han kommer did. De lubsche Sendebud ere komne hid og have alt i Orden til Freden; de vente kun paa at kunne komme over. Bliver Freden stadfæstet, skulle de i Forening med Raaderne i Sjælland og Skaane overveje, om de tydske Ryttere skulle aftakkes, hvor de nu ere, eller skulle drage ud fanevis og derefter aftakkes paa tysk Grund. Aftakkes de i Lejren, skulle de have en hel Maaneds Løn, og det vil siden gaa ud over Bønderne med en gruelig Stjælen og Røven; drage de fanevis ud og aftakkes hinsides Vandet, kan man holde bedre Regimente, og de
