Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf/428

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

427

1569.

Dag modtaget deres Skrivelse om de Efterretninger, den fra Sverrig komne Karl, som Biørn Koes har sendt til dem, har meddelt, og mener, at Karlen vel maa staa til Troende, men de maa dog huske, at de Svenske ere fulde af Finanser og Praktikker, og Penge kunne udrette meget, saa de Svenske ved Hjælp deraf kunne faa Underretning om, hvordan alt staar til her. Kongen ved ikke, hvad der udover det allerede begyndte yderligere kan ordnes med Hensyn til Krigsfolket. Peder Oxe skal se at skaffe de Penge til Rytterne, som Daniel Rantzov har skrevet om, saa Rytterne kunne være villige. Kongen har skrevet til Feltøversten og de tyske Ritmestre, at de skulle give Rytterne Ordre til at være rede til straks at rykke op, naar de blive mønstrede og faa Penge, da de Svenske i Følge de indkomne Tidender skulle have meget i Sinde. De vide, hvad Folk der yderligere er her i Landet, og at vi skulle noget. hastigt slaa vor Lid til Ryttere af Jylland eller Fyen, derom se I selv Lejligheden<; men for at alting kan blive overvejet, har Kongen sammenkaldt Rigsraadet til et Møde i Kiøbnehafn Midfaste Søndag [20. Marts]. Kongen bifalder, at de Lubskes Klager over de Besværinger, der paalægges dem i Olborg, Malmø, Landtzkrone, Ysted og Bergen, hvilke Klager skulle høres nu til Midfaste, blive meddelte Kongens Undersaatter i disse Byer skriftlig, og at de faa Ordre til samtidig at sende deres Fuldmægtige hid med Besked derom; da Erick Rosenkrantz er forskrevet, skulle de ogsaa give Christofer Valkendorp Ordre til at møde. Deres Betænkning angaaende Skotternes Begæring om at faa deres Lejr forandret bifaldes, og de skulle med bedste Lempe give Skotterne Besked. De to Baadsmænd, der sidde fangne for Drabet af en Karl, maa komme løs, da de have stillet Sagvolderen tilfreds. Seddel: Kongen har ladet udgaa aabent Brev til Adel, Borgere og Bønder i Skaane om at sidde rede med deres Rustning og Værger, saa de straks kunne rykke op, da de svenske Sendebud endnu ikke ere komne tilbage, saaledes som de lovede, og ej heller have sendt Bud, skønt Fristen for længe siden er forløben. Den fra Sverrig komne Karl sendes tilbage til dem; de skulle indlægge ham i et Herberg, hvorfra han ikke kan komme bort; thi hvis hans Beretning er Løgn, skal han i det mindste tilbørlig straffes. T. 10, 276¹

— 1 Tr. Rørdam, Hist. Kildeskr. 2. R. I. 672 ff.