433
1569.
Læster Øl, 60 Læster Brød og 50 Skippd. Flæsk; Kiøge henholdsvis 40, 20, 10; Helssingør og Roschille hver 20, 10, 5; Stege, Nestvid, Skelskør og Kallingborg hver 20, 10, 4; Slagelsse og Heddinge hver 10, 4, 4; Prestø, Vardingborg, Korsør, Ringsted og Holbeck hver 6, 2, 2; Nykiøping i Otz Herred og Slangerup hver 5, 2, 2; Nachschouf 20, 10, 5; Nykiøping p. Falster og Stubbekiøping hver 6, 3, 3; Nysted 4, 2, 2; Suinborg og Assens hver 20, 10, 5; Nyborg 10, 5, 5; Faaborg 10, 5, 2; Kierteminde, Medelfar og Bogensse hver 6, 3, 3; Rudkiøping 6, 3, 2; Horsens 20, 10, 10; Kolding 20, 10, 5; Vedle 10, 5, 5. T. 10, 289. Orig. (til Kerteminde).
3. Marts (Kbhvn.). Aabent Brev, at Karl Jacobssen, der vil bosætte sig i Helsingøer, maa være fri for Skat, Vagt, Hold og al anden borgerlig Tynge i 3 Aar, da hans Gaard i Falckenberig og siden hans Gaard i Vardberig ere brændte for ham og han selv lang Tid har været fangen i Sverrig. K. Udt. i R. 10, 233.
5. Marts (Helsingør). Til Axel Viffert. Hans Vibe og Hans Torbensen, Borgere i Ribe, have for nogen Tid siden været i Rette for Kongen og Rigsraadet med Jørgen Rosenkrantz og andre Hr. Niels Langis Arvinger angaaende Arven efter M. Gunde Lange, ved hvilken Lejlighed Jørgen Rosenkrantz fik Dom over dem. Nu have de imidlertid trods denne Dom og Kongens Brev om, at de skulle udføre deres Sag for Kongen og Rigsraadet og for ingen anden, appelleret fra Kongens og Rigets Dom til Fyrsterne i Holsten, hvilket Kongen ikke vil tillade. Han skal derfor straks fængsle dem og under god Bevogtning lade dem føre til Kiøbnehafns Slot. T. 10, 292.
— Til Dr. Martinus Ædituus og Dr. Hans Bentzen. Da der paa Kongens Apothek i Kiøbnehafn skal være stor Mangel paa Ting, som bør være til Salgs dér, og der skal tages urimelig Pris for Speceri, Urter og andet, to eller tre Gange saa meget, som der tages i Nederlandene og andensteds, ligesom ogsaa en Del af Urterne skal være noget gammelt, forgemt Gods, der ikke duer, skulle de straks begive sig til Apotheket, undersøge, hvilke Urter til Lægedom og andet der findes, om de ere saa gode, som de bør være, og om der findes alt, hvad et Apothek bør have, og skriftlig underrette Kongen om de forefundne Mangler. Dernæst skulle de sætte alle Urter, Speceri og andet til en rimelig Pris og gøre en skriftlig
