Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1566–1570).pdf/464

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

463

1569.

kalde Daniel Rantzo til sig og blive enig med ham om Svaret, saa Svenskeren hurtig kan blive sendt tilbage igen. Kongen billiger hans Ordning med Hensyn til de Knægte, der skulle bruges til Skibs, og ser gerne, at Skibene komme i Søen 3. Pinsedag [31. Maj] for at passe paa de Svenske, der strejfe omkring. Hvis der skal ventes paa Skibshøvedsmændene her fra Landet [Jylland], vil det vare længe, thi, skønt Kongen har skrevet til dem om hurtig at møde, undskylde nogle sig med Sygdom, andre med andre Forhindinger; Kongen mener derfor, at han skal skaffe Høvedsmændene, hvor han kan. Kongen har læst de i hans Skrivelse af 15. ommeldte Breve fra Jacob Sitzewitz til Kongen og Kansleren og har ikke noget imod, at Sitzewitz faar den begærede Besked om Fredsforhandlingen mellem Kongen og Svensken, men da Kongen ikke har Kansleren hos sig og den Dag, da Sitzewitz ønskede at faa Beskeden, er forbi, maa det staa hen, indtil Kongen kommer til at tale med Kansleren. Han maa give Schweder Ketting den begærede Bestilling. Kongen vil med det allerførste rejse til Sjælland. T. 10, 346 b¹.

23. Maj (Skanderborg). Aabent Brev, at Niels Michelssen i Yding, der har været fangen i Sverrig i 5 Aar og derved er bleven forarmet, maa være fri for Landgilde, Ægt, Arbejde og anden Tynge af sin Gaard fra sidste 1. Maj til næste 1. Maj. K. Udt. i R. 10, 50.

— Fredebrev for Matz Jepssen paa Fur, der var bleven gjort fredløs, fordi han tog et Stykke Vragfjæl ved Stranden. Udt. i R. 10, 50. K. Til Holger Rosenkrantz. Kongen har bevilget, at denne Brevviser Petther Tydsk uden Stedsmaal, men for sædvanlig Landgilde, maa faa Ore Klosters Mølle mod at passe paa, at ingen skyder eller ødelægger Vildt i Kronens Skove og Vildtbane, hvilket meddeles Holger Rosenkrantz til Efterkommelse. R. 10, 60 b.

— Til Folmer Rosenkrantz. Bønderne i Ning Herred, der aarlig skulle give Kongen 8 nybære Køer, have klaget over, at de sjælden kunne komme af med dem uden at give Aabod eller paa anden Maade give Fogderne eller Skriverne noget. Kongen har derfor bevilget, at de herefter maa give 4 Dlr. for hver Ko, hvilke Penge han skal lade indskrive i Jordebogen og herefter aarlig oppebære. 1 Tr.: Rørdam, Hist. Kildeskr. 2. R. I. 674 ff.