607
1570.
3. Aug. (Kbhvn.). Befaling til Borchart von Papenheim at begive sig til Bogens ved Roschille, naar Peder Oxe tilsiger, og hjælpe denne med levende at fange alt det Daavildt, som findes der paa Landet; Peder Oxe skal siden indskibe det og sende det ud af Landet. K. (paa K. af 30. Juli til Jørgen Munk).
4. Aug. (—). Til Kronens Bønder i Frederichsborg og Krogens Len og i Hørsholms Birk. Da de for største Delen have været forskaanede for de Penge- og Madskatter, hvormed Kronens og Adelens Bønder over hele Riget ere komne Kongen til Hjælp, og da Kongen nu behøver et stort Antal Øksne, skulle hver 10 Mand komme Kongen til Hjælp med et Par færdige Staldøksne og inden St. Mikkels Dag levere dem til Jørgen Munck, der skal lægge dem i Læg og skrive Skatten. T. 11, 138. Orig.
5. Aug. (—). Bestalling for Niels Anderssen som Tolder i Olborg; han skal oppebære samme Told, Sise og Rettighed som Peder Stub før ham og skal i aarlig Løn have 200 Mk. danske, men maa saa ikke beregne Kongen nogen Udgift til Tæring, Blæk og Papir. K. Udt. i R. 10, 102 b.
— Livsbrev for Hr. Rasmus Villomssen, Sognepræst i Jungshofuit, paa et Stykke Jord i Ortheberg Mark og et Stykke Jord i Mattisse Vænge nedenfor Stafuerbye, hvilke Børge Throlle har udlagt ham til hans Præstegaard, da denne kun har ringe Jord. R.. 10, 429 b. K. Livsbrev for Gunder Jepssen paa Giedestrop Gaard, som han nu har indløst for sine egne Penge, de 3 første Aar uden Afgift og derefter for sædvanlig Landgilde. R. 10, 482. K.
— Til Adelen paa Falster. Da Kongen under sit sidste Ophold paa Falster til sin Forundring har fundet, at den største Del af Vildtet er ødelagt, uagtet Falster altid har været de danske Kongers fri Vildtbane og ingen uden Kongens Vidende og Vilje tilforn har vovet at jage Adelvildt der, paabydes det alle at afholde sig fra al Jagen og Skyden der i Landet og ej ødelægge Adelvildt, saafremt de ikke ville staa Kongen til Rette derfor. T. 11, 138 b.1 K. Til Adelen paa Falster. Da Kongen har erfaret, at de Fællesskove paa Falster, hvori Kronen har Lod og Del, ere meget forhuggede, uagtet det baade i Recessen og i Kongens Faders Brev derom er forbudt at hugge i uskiftede Skove, fredlyser han disse
— 1 Tr. Secher, Forordninger I. 430 f.
