624
1570.
16. Sept. (Vordingborg). Til Stiftsskriveren i Fyen. Da mange af Kirkerne i Fyen ere meget forfaldne, fordi Kirkeværgerne, der i tidligere Aar have oppebaaret Kirkens Rente, have slaaet den under sig og kun anvendt lidet eller intet paa Kirkerne, skal han tiltale de Kirkeværger, der have ladet Kirkerne forfalde, og forfølge dem saa vidt, at de erstatte Kirkerne den lidte Skade, saa disse igen kunne blive gjorte i Stand. T. 11, 162. K. Befaling til Erich Rossenchrantz at give sine Fogder Ordre til at hjælpe Christoffer Bang, Stiftsskriver i Fyen, med at faa Ret over ovennævnte Kirkeværger. T. 11, 164. K. Til samme. Da der til Trods for Kongens Befaling til Christoffer Bang, Stiftsskriver i Fyen, om at bortfæste alle de Kirkejorder i Fyen, som Kongen har Ret til at bortfæste, i dennes nu aflagte Regnskab ingen Indfæstning findes opført for saadanne Jorder og det berettes Kongen, at Erich Rossenkrantz bortfæster disse Jorder og tager Indfæstningen, forbydes det ham herefter at befatte sig med disse Kirkejorder. T. 11, 163. K. Til Biørn Andersen, Embedsmand paa Kiøbenehafn. Da Dorethe Heroldtz har Livsbrev paa det til Hospitalet i Roskild henlagte Spedalsberg med tilliggende Gods, har Kongen bevilget, at der indtil hendes Død skal henlægges saa meget af Roskildgaards Gods til Hospitalet, som Renten af Spedalsberg Gods kan beløbe sig til. Han skal derfor straks udlægge Hospitalet saa meget af Roskildgaards Gods, at det i Forening med de 3 Gaarde, der ere udlagte Hospitalet for 4 Gaarde paa Halsnes, kan rente lige saa meget som Godset til Spedalsberg. T. 11, 162 b. K.
17. Sept. (—). Befaling til Bønderne under Aahus og Elleholm, der efter Aruidt Ugerups Beretning trykke sig ved at svare deres Landgilde, om herefter at svare ham Landgilden til den bestemte Tid; han skal efter Lejligheden saa vidt muligt skaane dem, der have lidt Skade af Fjenden. T. 11, 164 b. K.
18. Sept. (—). Befaling til Peder Oxe, Hofmester, i hvis Len Vordingborg mange endnu holde Geder, skønt disse for flere Aar siden ere gjorte fredløse, straks at give alle, der holde Geder, Ordre til inden en bestemt Tid at slagte dem og, hvis dette ikke sker, da lade dem stikke ihjel og siden levere Ejerne de døde Geder. T. 11, 165. K. Lignende Breve til Biørn Andersen for Tryggeueldz Len,