631
1570.
hendes Bønder i Ovde i Ringstedt Herred for nogle Bier, medens derimod Herredsfogden ikke vil tilstede Idde Muncks Foged Forfølgning over en af Oluf Mouritzens Bønder, som hun har Tiltale til, fordi Oluf Mouritzen har erhvervet kgl. Brev, at ingen maa dele paa hans Gods, medens han er forhindret i Kongens Forfald udenfor Riget. Da Kongens Breve imidlertid ikke ere mente saaledes, at Adelens Fogder nok maa forfølge hvem de ville, medens ingen maa tiltale dem, skal Herlof Schaue, hvis Sagen kommer til Landstinget, optage den, ikke tilstede Oluf Mouritzens Foged nogen Forfølgning paa Idde Muncks Bonde, før Oluf Mouritzen kommer hjem, og give Herredsfogden i Ringstedt Herred Ordre til heller ikke at tilstede Forfølgning paa samme Bonde. T. 11, 179 b. K.
4. Okt. (Nykøbing p. F.). Forleningsbrev for M. Christiern Machabeus, Læsemester i Soer Kloster, paa Kronens Part af Tienden af Daxtrop og Dalby Sogne, uden Afgift. K. Udt. i R. 10, 484. Til Jørgen Marsuin, Embedsmand paa Landtzkrone. Nogle af Indbyggerne i Giøding og Nørre Asbo Herreder have berettet, at han tiltaler dem for dette Aars Landgilde, hvilken de ikke formaa at svare, da deres Gods er røvet og deres Gaarde brændte af Fjenden. Da de derfor have begæret Eftergivelse deraf, men Kongen ikke ved noget bestemt om deres Forhold, skal Jørgen Marsuin undersøge Sagen og saa meget som muligt se gennem Fingre med dem, hvis Gaarde ere brændte, og som ere saa forarmede, at de ikke kunne svare deres Landgilde. T. 11, 180 b. K. Orig.
5. Okt. (—). Befaling til Borgemestre og Raad i Malmø straks at undersøge, om den russiske Fribytter Charsten Rod er i Malmø, saaledes som det er berettet Kongen, og i saa Tilfælde anholde ham med Folk og Skibe; dog skulle de ikke sætte ham i Fængsel, men kun passe paa, at han ikke slipper bort. T. 11, 181.
6. Okt. (—). Gavebrev til Sognepræsteembedeti Stubbekiøping paa 2 Pd. Korn af Kronens Part af Tienden af Maglebregne Sogn, da der kun er ringe Underholdning dertil. R. 10, 432. K.
7. Okt. (—). Aabent Brev, at Jep Nilssen og Jep Olssen paa Raage skulle have samme Frihed til at sejle med deres Skuder og søge deres Næring som Undersaatterne paa Femøe, Feeøe og andre omliggende Øer, da de ligesaa vel som disse lade
