201
1572.
gildeved og Brændesvin til Slottet ligesom de andre Ugedagsmænd i Birket. J. R. 1, 64 b. K.
29. Dec. (Skanderborg). Til Tolderen i Helsingøer. Kongen har gennemlæst de af ham opsatte Artikler om Tolden og Lastepengene, hvorpaa han begærer Besked. Hvad for det første angaar hans Bemærkning i Anledning af Ordren til ham om at tage gamle Dalere i Told og Lastepenge, at det vil falde de fremmede Skippere og Købmænd meget besværligt at give gamle Dalere i Lastepenge, og at det, hvis der skal svares Opgæld paa de ny, vil være meget vanskeligt at føre Opgælden til Regnskab, ligesom Kongen saa ogsaa vil komme til at betale de Varer, han køber i Sundet, med gamle Dalere, medens han nu kan betale med ny, saa kan Kongen ikke tage ny Dalere for gamle, da han paa Omslaget og andensteds kun kan betale med gl. Dalere, dog maa de, der ikke kunne skaffe gl. Dalere, give ny Dalere i Lastepenge og dertil saa megen Opgæld, som skal gives i Følge den i det romerske Rige vedtagne Møntordning, hvorom der sendes ham vedlagte Bog til at rette sig efter. Med Hensyn til Fyr-, Tønde- og Skriverpenge har Kongen i Overensstemmelse med hans Betænkning bevilget, at der [i Fyrpenge] herefter skal svares 112 Sk. af det, hvoraf der tidligere svaredes 2 Sk., 1 Sk. af det, hvoraf der tidligere svaredes 4 Alb., 1/2 Sk. af det, hvoraf der tidligere svaredes 2 Alb., og 3 Pend. af det, hvoraf der tidligere svaredes 1 Alb., og at der i Skriver- og Tøndepenge herefter skal gives 12 gl. Dlr., hvor der tidligere gaves 12 Dlr., og 12 Sk. danske i den nuværende Mønt, hvor der tidligere gaves 1 Mk. dansk; Tolderen og Toldskriverne skulle oppebære deres Rettighed paa samme Maade. Der er skrevet til Lensmændene paa Kalloe, Olborg og Helsingborg om at holde Fyrlamperne i Stand. Der sendes ham aabne Breve til Skotter, Engelske, Frantzoser og andre fremmede Nationer om, at de skulle fremvise nøjagtige Certifikatser for, hvad Gods de have inde, og hvor de have indskibet det, da Godset ellers vil blive opskibet og ransaget. Hans Forslag om, at de vendiske Stæder, der ere fri for Rosenobeltold, naar de udrede Skibe indbyrdes og disse ere certificerede, medens de maa svare Rosenobeltold, naar de fragte Skibe, der have hjemme her i Riget, hvad enten de ere certificerede eller ej, herefter ogsaa skulle være fri for Rosenobeltold, naar de med nøjagtige Certifikatser kunne bevise, at Skibene høre hjemme her i Riget, kan Kongen ikke gaa ind paa, da dette ikke tidligere har været Tilfældet
