226
1573.
baade de Drabanter, der allerede ere i Helsingøer, og dem, han selv har med sig; Drabanterne skulle selv skaffe sig Underholdning og Logi i Byen, da de have deres Maanedspenge, medens Jørgen Munck skal skaffe Casper Vise et Kammer paa Slottet, saa længe han bliver der, og, naar han drager bort, hans Løjtnant, der saa i hans Sted skal være paa Slottet og varetage alt. Sj. T. 12, 118 b. K.
20. Febr. (Skanderborg). Til Peder Oxe. Da Kongen nu har sendt sin Drabanthøvedsmand Casper Wise til Krogen med 20 Drabanter, der have været med Kongen her i Landet, skal han give disse Drabanter Maanedspenge ligesom dem, der allerede ligge i Helsingør, og Casper Wise hans Aarspenge. Sj. T. 12, 119. K. 1 Til Peder Oxe, Hofmester. Kongen har modtaget hans Skrivelse med Renteskriver Jørgen Nielssen og bifalder den Ordning, han i Henhold til Kongens tidligere Ordre har truffet med Hensyn til de Dantzigers Skibe og Gods, men paalægger ham at sørge for, at det af de Dantzigers Gods, som oplægges, ikke bortkommer, og ikke at afhænde hverken Skibe eller Gods, førend han faar nærmere Ordre. Da Dantzigeren Hans Kleinfeld, der har taget et Skib fra Kongens Undersaatter paa Kongens egne Strømme under Bornholm og derfor er bleven sat fast af Peder Oxe, ikke kan fremføre anden Undskyldning end, at han har gjort hvad der blev ham befalet, skal han udspørge ham om, hvad hans Befaling har været, og hvor vidt den har strakt sig, og hvis hans Udsagn kan hjælpe Kongen noget i Sagen, da tage det beskrevet, men holde ham selv fængslet indtil nærmere Ordre. Da han melder, at der kun er 20,000 Dlr. i Forraad af de Penge, der skulle betales Greven af Suartzborg til førstkommende Paaske, og foreslaar at tage de manglende 8000 Dlr. af Skatten i Jylland, meddeles ham, at denne ikke vil forslaa, da Kongen allerede har ladet oppebære 17,400 Dlr., hvoriblandt der dog kun var saare faa gamle Dalere, og deraf udlagt 13,000 gl. Dlr. til Indløsning af Kierstrup paa Taasinge fra Gadendorff, ligesom han har indløst andre pantsatte Len, der ikke kunde undværes fra Kronens Huse; Peder Oxe maa derfor se at skaffe Pengene paa anden Maade, da det er Kongen i høj Grad magtpaaliggende, at Greven 1 Sj. T. har urigtigt: 1574.