249
1573.
Gods. Hertugen har taget. Hvad angaar Kirker og Præster paa Alse og Erre, befales det ham at rette sig efter den tidligere Ordre og høre og forklare Kirkernes Regnskaber ligesom andensteds i Stiftet. Han skal i Forening med Superintendenten indstævne Ægteskabssager og andre gejstlige Sager paa Alse og Erre til Ottense, dømme deri og hjælpe enhver saa meget, som Lov og Ret er. F. T. 1, 16.
11. April (Dronningborg). Tilladelse for Rasmus Pederssen, Byfoged i Kiøpnehafn, og hans Medredere, Borgere smstds., til at lade et Skib paa 36 Læster løbe til Norge med Ø1, Brød, Mel og Malt og sælge denne Fetalje til Indbyggerne i Norge, men de maa ikke løbe andensteds hen dermed eller sælge Fetaljen til andre. Sj. R. 11, 44. K. Til Jorgen Munck. Da Jep Skriver i Gierløf, som har haft Befalingen paa Toldstedet ved Sundby Færge, nu er død, skal han i Stedet indsætte en forstandig Mand, der bor i Nærheden af Sundby Færge, til at oppebære Kronens Rettighed og sørge for, at Borgerne i Slangerup og Kronens Bønder i Lenet kunne faa Bygningstømmer og andet, som indføres der, til Købs. Da der mangler Tørfisk paa Slottet [Frederiksborg], skal han sende en af sine Tjenere, som har Forstand derpaa, ud for at købe saadan. Han har gjort ret i at føre Foder fra de andre Ladegaarde til Fauerholm, for at Kongens store Kvæg kan blive ved Magt i denne knappe Fodertid. Han maa sælge Kronens øde Gaarde i Slangerup uden Jordskyld, og Chrestepher Sternberg maa faa en af dem til Købs. Da han skriver, at der endnu er megen Sne og Is i Landet, saa han ikke uden Fare kan sende de 14 unge Hopper, som Kongen vil have til Skanderborg Slot, maa han lade det bero, indtil Vejret bliver saadant, at de uden Fare kunne sendes. Sj. T. 12, 139 b. K. Forleningsbrev for M. Anders Vadtzen, Skolemester i Lund, paa Kronens Part af Korntienden af Vesterstad Sogn, som Frantz Vellomssen havde, uden Stedsmaal og Afgift. Udt. i Sk. R. 1, 33.
— Lignende Brev for Hr. Hans Brunckel paa Kronens Part af Korntienden af Barsebeck Sogn, uden Stedsmaal og Afgift. Udt. i Sk. R. 1, 33. Aabent Brev, at Hans Nielssen, der har fæstet en næsten øde Gaard under Silckeborg Slot og ikke kan opbygge den uden