282
1573.
Hamp og Kabelgarn; Kongen sender et Søbrev til dem, der skulle af Sted, og nærer ikke Tvivl om, at Kongen af Sverrigs Udliggere ville lade Skibet passere. Kongen kan ikke sende Peder Oxe Malt herfra, da han jo, som Peder Oxe ved, en rum Tid skal holde Hus paa Koldinghus, hvorved der vil blive stor Omkostning. Da den Fyrverper, som Kongen vil have i sin Tjeneste, har forlangt 100 Dlr. og 1 Klædning i aarlig Løn samt fri Bolig, meddeles, at Kongen ikke vil give ham mere end 40 Dlr., 1 Klædning og fri Bolig samt Betaling for de Lader, han laver til Kongen; vil han gaa ind herpaa, maa Peder Oxe antage ham, hvis ikke, kan Kongen nok undvære hans Tjeneste. Kongen sender ham den Olie og Farve, som findes her, for at den kan bruges til at farve. Kongens Skibe brogede, som er rødt og hvidt. Der sendes ham Følgebrev for Johan Urne til de gejstlige Tjenere paa Bornholm. Kongen bifalder, at Folkene paa de anholdte Rostocker Skibe blive sendte hjem, og at Skibene med det deri deri værende Gods blive holdte til Stede, uden at noget af Godset bliver forrykket, og han tvivler ikke paa, at Rostockerne, naar Folkene komme hjem og melde, at deres Handel allevegne er forhindret, jo nok komme paa andre Tanker og søge en Udsoning med Hertug Ulrich. Sj. T. 12, 155 b. K.
21. Juni (Skanderborg). Følgebrev for Johan Urne Clausis Søn til alle Provster, Sognepræster, Sogne degne, Kirkeværger, Kirke- og Præstetjenere paa Bornholm. Udt. i Sk. R. 1, 37.
22. Juni (—). Til Erick Løcke, Til Erick Løcke, Embedsmand paa Riiberhus, og Kapitlet i Riber Domkirke. Da Jacob Vind, Sekretær, der har berettet, at han kun har faaet 1 Gaard og 2 Bol til det Kannikedømme i Riber Domkirke, som han er forlenet med, har klaget over, at han nu ikke kan faa Indfæstning af Gaarden, hvis Indehaver Peder Huid er død, siden Jacob Vind fik Gaarden i Forsvar, idet Sønnen Jørgen Huid har fremlagt et Fæstebrev til ham fra M. Thomas Hygom paa Gaarden, hvilken Faderen skulde have opladt ham, uagtet denne hele sin Levetid har brugt Størsteparten af Ejendommen, og dermed mener sig fritaget for nu at svare Indfæstning, skulle de kalde Jørgen Huid med Fæstebrevet i Rette for sig, undersøge Sagen og afsige Dom om Fæstebrevets Gyldighed, om Jørgen Huids Forpligtelse til at fæste Gaarden paany, og om hvorvidt Jacob Vind skal lide Skade ved, at andre tidligere til egen
