28
— 1571. med Befaling til at skynde sig saa meget som muligt og ikke forsømme noget af det, han skal udrette. Da Kongen har nogle sammenhuggede Huse liggende paa Gotlandt, skal han lade nogle af de drægtigste Skibe løbe til Gotlandt for at indtage Tømmeret og føre det til Kiøpnehafn. Seddel: Da Kongen har bevilget, at Otthe Rudtz's Lig maa hjemføres med Orlogsskibene, skal han indsætte Liget paa et af de ringeste Skibe, medens han løber gennem Søen, og, naar han kommer ind paa Dragøer Strømme, lade det sætte ind paa Jægermesteren og føre til Kiøpnehafns Slot. T. 11, 281 b. K.
13. April (Frederiksborg). Aabent Brev, at Kongen i Anledning af Klager over, at Fribyttere i Vestresøen overfalde de søfarende og føre det tagne Gods ind under Norge og dele det dér, har sendt Henrick Guldenstiern ud som Admiral med nogle Orlogsskibe for at løbe i Vestresøen under Norge og forhindre saadant. Han maa ikke tilføje de søfarende nogen Skade. Henrich Guldenstiern, Admiral, paa Leoparden, Erich Morthensen paa Nattergalen, Rudbech Pors paa Svalen, Hans Knabstob paa Maagen, Herman N. paa Jupiter, Raf Clethoen paa Danske Gallej, Gelbert Junge paa Norske Gallej og Jan de la Rue paa Franske Gallej. T. 11, 299 b.
— Befaling til Borgemestre og Raad i Ottensee at skaffe de 40 Knægte, som en Tid skulle blive liggende i Byen, Herberg og nødtørftig Underholdning indtil videre; de skulle saa snart som muligt igen blive fri for dem. Orig. i Provinsark. i Odense.
14. April (—). Gavebrev til Zorobabel Millich, Tolder i Nyborg, paa alle de Tinfade, Tintallerkener, Bækkener, Lysestager og andet Messingtøj, Kedler, Gryder og andet Køkkentøj, Dyner, Hoveddyner, Lagner og Sengeklæder, Stole, Bænkedyner og Hynder samt de 3 Køer, 1 Okse og 23 Sider Flæsk, som Jørgen Vale har efterladt sig. R. 10, 172 b. K. Stadfæstelse for Hr. Gudbrand Torlackssøn, Superintendent i Hole Stift paa Island, paa 3 Breve. R. 10, 584. Til Henrich Mogenssen, Tolder i Helsingøer. Da der kommer adskillige fremmede Folk til Byen og bliver liggende der, uden at man dog ved, hvem de tilhøre og hvad deres Ærinde og Bestilling er, skal han kalde Menigheden sammen paa Raadhuset og forbyde den herefter at herberge andre fremmede Gæster end Skippere eller Købmænd, der drage bort, naar deres