309
1573.
8. Aug. (Koldinghus). Befaling til Riibe Hospitals Bønder i Sønderjylland at svare sædvanlig Korntiende til Hospitalet og levere den i god Tid til Hospitalsforstanderne, saafremt de ikke ville lide tilbørlig Straf. J. T. 1, 96 b.
9. Aug. (—). Til Peder Guldenstiern. Hoslagt sendes en Befaling til ham og nogle andre gode Mænd om at besigte det Gods i Har Syssel, som Christen Jul begærer til Mageskifte for sit Arvegods i Sjælland, med Ordre til at kalde de andre gode Mænd til sig og blive enig med dem om, naar Besigtelsen skal gaa for sig, hvilket skal ske saa snart som muligt. Der sendes ham Breve til de andre gode Mænd om at møde hos ham, naar han tilsiger dem. J. T. 1, 97.
10. Aug. (—). Kvittans til Anders Bing, Embedsmand paa Vardberg Slot, paa 30,000 enkelte Dlr., som han efter Kongens Befaling har modtaget paa Elfsborig af Kongen af Sverrigs Fuldmægtige og indleveret i Kongens eget Kammer paa Coldinghus, af de 37,500 Dlr., der i Følge den stetinske Fredstraktat skulde betales Kongen den anden Termin. De resterende 7500 Dlr. have de svenske Fuldmægtige forpligtet sig til at betale sammen med den tredje Termins Betaling. Sj. R. 11, 51.
— Til Peder Oxe, Hofmester, Hr. Jørgen Løcke og Jacob Uldfeld. Da Erick Rossenkrantz vil afstaa Kronen sin Hovedgaard Valsøe og sit øvrige Gods paa Sjælland for Kestrup Gaard paa Taasinge med saa meget af det dertil liggende Gods, som kan svare til det Gods, han udlægger, skulle de med det allerførste besigte begge Parters Gods, udlægge Erick Rossenkrantz Fyldest og indsende klare Registre derpaa. Kongen er bleven enig med Erick Rossenkrantz om, at Valsøe og Kestrup med Avl skulle gaa lige op imod hinanden. Sj. T. 12, 175 b.
— Livsbrev for Nils Jenssen i Hornsgaard paa Kirkens Part af Korntienden af Farstrup Sogn i Slet Herred, som Hendrich Guldenstiern til Aagaardt efter Kongens Befaling har bortfæstet til ham, da Viskild Kloster har Jus patronatus til Kirken. Han skal aarlig inden Fastelavn svare 6 Tdr. hammelt Korn, Rug og Byg, til Farstrup Kirke og paa sin Bekostning forsyne Kirken med Vin og Brød samt Lys; forsømmes dette, skal Brevet være forbrudt. Sognemændene skulle yde Tienden i Kærven, og Niels Jenssen maa, hvis nogle tiende urigtigt, i Lensmandens eller hans Fuldmægtigs