316
1573.
mange Skibe i Vestersøen, baade Fribyttere og andre, og man ikke kan vide, hvad de kunne have i Sinde, vil Kongen, for at alt kan være rede, hvis de skulde finde paa at gøre Indfald i hans Rige, lade holde Mønstring over hele Riget og har befalet Biørn Kaaes, Embedsmand paa Malmøe Slot, og Jørgen Marsuin, Embedsmand paa Landtzkronne Slot, at holde Mønstring i Skaane. Det befales derfor alle at møde med deres Rustning, naar og hvor disse tilsige, lade sig mønstre af dem, rette sig efter deres Befalinger, som om Kongen selv var til Stede, og siden holde deres Rustning rede, saa de straks kunne bringes paa Benene, hvis der kommer noget paa. Sk. T. 1, 19 b.
23. Aug. (Kbhvn.). Til Biørn Kaaes og Jørgen Marsuin. Kongen sender dem de aabne Breve om Mønstring af Adel, Borgere og Bønder i Skaane med Befaling til at blive enige om, hvorledes Mønstringen bedst kan gaa for sig, afholde den saa snart som muligt og ordne alt saaledes, at baade Adel, Borgere og Bønder i en Fart kunne bringes paa Benene. Sk. T. 1, 19. Mageskifte mellem Erich Rossenkrantz og Kronen. F. R. 1, 33. K. (Se Kronens Skøder.)
— Aabent Brev, at der herefter ingen Heste- eller Fæmarkeder maa holdes ved Riibe, men at de for Fremtiden. skulle holdes nord for Gredstedt Bro, da Kronens Rettighed med Told og andet er bleven meget forkortet og underslaaet ved Markederne ved Riibe, idet der bortdrives meget ufortoldet derfra, fordi Kongens Tolder i Riibe ikke kan have Opsigt dermed. Kronens Tolder skal oppebære Kronens Told og Rettighed af de Heste og det Fæ, som komme til Markedet ved Gredstedt Bro, og gøre Regnskab derfor. Hvis ind- eller udlændiske drive Heste og Fæ til Marked ved Riibe eller fordrive Kronens Told, skulle de have forbrudt hvad de have med at fare og desuden straffes. J. R. 1, 167 b. K.1
24. Aug. (—). Aabent Brev, at Hr. Christoffer, Sognepræst til Vallindtzbeck Sogn, i Aar maa oppebære Afgiften af Kronens Part af Tienden af Vallindtzbeck Sogn, kvit og fri. Sj. R. 11, 57.
26. Aug. (Krogen). Forleningsbrev for Hendrich Brahe paa Halmstad Herred, som han nu selv har i Værge. Han 1 Tr. Secher, Forordninger I. 551 f.
