384
1574.
at mange Sædedegne i Sjællands Stift efter Ordinansens Udstedelse have faaet Sogne, som i Følge Ordinansen burde have deres Degne fra Skolerne, hvorved fattige Peblinge og Skolebørn berøves den Hjælp, der ved Ordinansen er tillagt dem til deres Underholdning bestemmer, at alle Sogne i Sjællands Stift, der ligge Købstæderne paa to Mil nær, skulle have deres Degne fra Skolen, og at Sognemændene skulle være forpligtede til at svare disse Degne og ingen anden den sædvanlige Degnerente i Overensstemmelse med Ordinansen. De Sædedegne, der efter Ordinansens Udstedelse ere indsatte i saadanne Sogne, skulle beholde Sognene, saa længe de leve, men skulle aarlig svare den fjerde eller femte Part af deres Degnerente, eftersom de kunne blive enige med Superintendenten om, til den nærmeste Skole til Hjælp for de fattige Peblinge; efter disse Sædedegnes Død skal der igen tilskikkes Peblinge fra nærmeste Skole til Degne. Superintendenterne i Sjællands Stift skulle paase dette Paabuds Overholdelse. Det befales Sognemændene at holde de Personer, der saaledes blive beskikkede til Degne ved deres Sognekirker i Overensstemmelse med Ordinansen, for deres rette Sognedegne og svare dem den sædvanlige Degnerente, saafremt de ikke ville staa til Rette derfor. Sj. R. 11, 991.
28. Jan. (Frederiksborg). Aabent Brev, hvorved Kongen bevilger, at de Sognepræster og Sædedegne i Sjællands Stift, der kun have ringe Jord til deres Præstegaarde og Degneboliger, fremfor nogen anden maa faa de Kirkejorder, der blive ledige, uden Indfæstning, men mod at svare sædvanlig Landgilde og Afgift til Kirkerne; dog skulle Recessens Bestemmelser om Kirkejorder i et og alt overholdes. 11, 1002. Sj. R.
30. Jan. (—). Til Hofmesteren. Da Kongen, saaledes som han tidligere har talt med ham om, har i Sinde at give sine egne Svende, Stalddrenge og Rustvognsvende Maanedspenge, 1 Dlr. om Ugen hver, ligesom Kurfyrsten af Saxen giver sine Svende, og ikke længere lade dem bespise ved Hove, fordi der hertil gaar saa meget med, at der intet kan sælges af Slottets Indkomst, skal Peder Oxe med det første tilskrive Kongen Secher, 1 Tr. Dsk. Mag. VI. 191 f. (efter Orig.). Rørdam, Dsk. Kirkelove II. 222 ff. Forordninger I. 568 f. 2 Tr.: Secher, Forordninger I. 569 f. Ny kirkehist. Saml. IV. 390 (efter Afskrift af Orig.).
