470
1574.
har Kongen for en Sikkerheds Skyld, skønt han ellers ikke ved, at der er nogen Fare paa Færde, overvejet Situationen med Danmarks Riges Raad og i Betragtning af den store Skade, som de fremmede Krigsfolk i sidste Fejde paa forskellige Maader have tilføjet hans Undersaatter, anset det for raadeligst, at der i de næste 5 Aar altid skal underholdes et Antal Knægte af Kongens egne Undersaatter til at forsvare Riget, og desangaaende fastsat følgende: Lensmændene skulle hver i sit Len udtage nogle duelige Hageskytter, vel forsynede med et langt Rør og Værge, helst danske Karle, men, hvis de ikke kunne faas, andre, der ville tjene for Besolding. Hver 40 Bønder, der sidde for Gaarde, skulle underholde og lønne en af Skytterne, og ingen, hverken Adelens Ugedagstjenere eller andre, skulle være fri herfor. Hver Knægt skal i Løn have 5 Gylden om Maaneden, hver Gylden beregnet til 3 Mk., som Mønten tidligere gik, men da han skal have sin Underholdning hos de 40 Bønder, skal der herfor afkortes 4 Gylden om Maaneden og kun 1 Gylden betales i rede Penge. Der skal i hvert Stift indsættes en Høvedsmand, som skal have Befalingen over Knægtene og straffe dem, der opføre sig utilbørligt. Knægtene skulle mønstres 2 Gange om Aaret af Høvedsmanden og Lensmanden. Bønderne skulle hermed være fri for al videre Opbud, medmindre Fjenderne komme i Landet og man bliver nødt til at opbyde al Magt. Det befales Bønderne at møde paa de Steder, Lensmændene tilsige, og lade sig lægge i Mandtal og siden hver 40 underholde en Knægt og give ham 1 Gylden om Maaneden i Løn; Knægtene skulle lade sig nøje med de Spiser, som Bonden selv æder og drikker. Sj. T. 12, 294 b ¹.
3. Juli (Frederiksborg). Befaling til Lensmændene 2 i Jylland, Fyen, Langeland, Smaalandene, Sjælland, Møen, Skaane og Bornholm straks at lade ovenstaaende Brev forkynde for Bønderne i deres Len, lægge Bønderne i Læg og skaffe Knægte enten i Lenet eller andensteds, hvor de kunne faa Folk, der ville tjene for den Besolding. De skulle paase, at Knægtene ikke tilføje Kongens Undersaatter Skade, og skulle i Tilfælde af Modvillighed lade Knægtene sætte i Forvaring, indtil de kunne komme i Forhør. Lensmændene skulle skaffe duelige Knægte, lade affatte 2 Mandtal 1 Tr.: Secher, Forordninger I. 584 ff. 2 De opregnes aile med deres Len.