480
1574.
paa den Betingelse, at der hvert 3 Aar skal svares en bestemt Afgift til Roskilde Skole, men Kongen ikke ved, om Kapitlet kender denne Betingelse, skal det undersøge Sagen og med det første melde Kongen, om Renten endnu svares hvert 3. Aar, hvor meget der resterer af Afgiften, og hvor meget Afgiften beløber sig til. Sj. T. 12, 305.
13. Juli (Frederiksborg). Til Henrich Mogenssen, Tolder i Helsingør. Da Kongen ved sin Tjener Johan Baptist har ladet bestille en Altertavle af Alabast i Andorp, hvilken Tavle nu er færdig og indpakket i Kister, skal han straks skrive til Philippus Gardin, Kongens Faktor i Embden, om at begive sig til Andorp og efter Johan Baptists Undervisning overveje, hvorledes Altertavlen bedst kan sendes til Sundet enten med Skib eller over Land. Til Brug for Faktoren ved hans Rejse i Nederlandene sendes der ham 2 Pasbord, et til den spanske Regent og et til Prinsen af Uranien, hvilke han skal sende til Faktoren. Kongen har betalt Altertavlen og befalet Johan Baptist at anvise Faktoren, hos hvem Altertavlen findes, og hvorledes den bedst kan sendes til Gent, Dunckirken eller Sluiz, hvor der kan faas Skibe. Henrich Mogenssen skal give Faktoren i Embden Ordre til i Andorp eller andensteds i Nederlandene at købe 10 Stykker Drejl til Kongen, noget ret fint og noget grovere, og indskibe det paa Skibet tilligemed Altertavlen samt til at forskrive 4 Skifertækkere og 2 Blystøbere (>Blygyttere«), saa de med det første kunne komme her ind i Riget. Henrich Mogenssen skal i Sundet betale de Penge, Philippus Gardin optager eller udlægger til Indkøb af Drejl og andre Udgifter. Sj. T. 12, 305. Forleningsbrev for Jørgen Marsuin paa Landtzkronne Slot og Len og Kronens Gaard i Lund, som han selv har i Værge. Han skal aarlig svare 650 Tdr. Havre og 1 Læst Smør i Afgift paa Kiøpnehafns Slot, gøre Regnskab for al den uvisse Rente, hvoraf han selv maa beholde Halvparten, og tjene Riget med 12 geruste Heste; han maa selv beholde al Avlen mod at skaffe Kongen Rufoder til dennes egne Heste, naar Kongen kommer til Landtzkronne Slot eller Gaarden i Lund. Kongen forbeholder sig al Told og Vrag, som falde i Lenet. Sk. R. 1, 86. Til Christoffer Valckendorff, Rentemester. Da Hendrich Mum, Borger i Kiøpnehafn, har berettet, at han har nogle Penge til gode for Sidentøj og andre Varer, leverede til Kongen i sidste Fejde, men hidtil ikke har kunnet faa dem, hvorved han er kom-