4
1571.
skriver paa Kiøpnehafns Slot, paa 1 Gaard, kaldet Kongens Gaard, i Store Heddinge, uden Afgift. K. Udt. i R. 10, 351.
13. Jan. (Frederiksborg). Aabent Brev, hvorved Hans Lauritzen i Morum, Herredsfoged i Holbo Herred, fritages for Landgilde, Ægt og Arbejde af sin Gaard, saa længe han er Herredsfoged. K. Udt. i R. 10, 351.
14. Jan. (—). Stadfæstelse af Laugholm Bys Privilegier. K. Udt. i R. 10, 486 b.
— Aabent Brev, hvorved Borgerskabet i Laugholm, der under Krigen har lidt stor Skade baade af Fjenden og af Kongens egne Krigsfolk, fritages for Byskat og alle andre Skatter og for Rytter og Landsknægtehold i de følgende 3 Aar. K. Udt. i R. 10, 486 b. Til Othe Brade, Jørgen Marsuin og Biørn Kaas. Da de tyske Ryttere, der skylde Borgerne i Købstæderne i Skaane Penge, erklære, at de ikke kunne betale nu, skulle de, for at Borgerne ikke skulle lide noget Tab, forhandle med Borgerne om at faa udleveret Rytternes Haandskrift for Gælden mod deres Breve paa, at Kongen vil betale dem med Korn, Smør og andre Købmandsvarer; de Borgere, der nok have Penge til gode hos Rytterne, men ikke have Brev og Haandskrift derfor, skulle overlevere klare Registre derpaa. Alle Haandskrifter og Registre skulle straks sendes til Rentemesteren, for at Gælden kan blive afkortet i den Betaling, Rytterne nu skulle have. Kongen lover at holde ovennævnte 3 Mænd skadesløse for de af dem udstedte Breve og at ville give Borgerne kgl. Breve paa deres Tilgodehavende, hvis det maatte ønskes. T. 11, 237 b. K.
17. Jan. (Antvorskov). Til Holger Rossenkrantz, Hr. Jørgen Lyche, Erich Rossenkrantz og Erich Rud. Som de vel huske, begærede Kongen, da Raadet sidst var samlet i Kiøpnehafn, at de vilde vente dér, indtil de til Fredsforhandlingen i Stetin udsendte Raader kom tilbage, men de mente, at det ikke behøvedes, da de vilde lade deres Signeter blive i Kiøpnehafn, for at intet skulde blive forsømt. Nu ere Raaderne komne tilbage med Fredstraktaten, der indeholder den Bestemmelse, at Ratifikationen skal forsynes med Kongens og Danmarks Riges Raaders Segl og egenhændige Underskrifter og derefter sendes til de Svenske paa Grænsen. Da Raadet er splittet ad og Kongen formedelst den hastigt paakomne strænge Vinter er bange for, at Ratifikationen ikke skal blive færdig til den
