Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf/502

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

501

1574.

hvilke han har faaet i Forlening, medens han var Landstingsskriver i Sjælland. Han maa for Betaling faa Gærdsel til at indhegne Vænget med i Roskildegaards Skove, dog skal han lade sig den anvise af Skovfogderne. Sj. R. 11, 131 b. 1

11. Aug. (Vinstrup). Til Peder Biilde, Embedsmand paa Kallundborg. Da Kongen har befalet Eggert Ulfeldt, Embedsmand paa Roskildegaard, at bygge en Stald til 50 Heste i Serckeløs og erfarer, at det Hus i Nordrup, som Kongen fik af Jomfru Johanne Oxe, skal være brugeligt til en Stald, skal Peder Biilde straks lade det nedtage og føre til Serckeløs, for at Eggert Ulfeldt igen kan lade det opsætte der. Orig. Til Eggert Ulfeldt og Dr. Pouel Madzen. Da Kongen har faaet Jens Bildes Gods i Allingemagle til Mageskifte og Jens Bilde hidtil har haft Jus patronatus til Allingemagle Sogn og selv holdt en Præst ved Allingemagle Kirke, har Kongen bestemt, at Allingemagle Sogn herefter skal være Anneks til Harrestedt Sogn, der ligger lige ved, og at den nuværende Sognepræst i Harrestedt Sogn Hr. Hans Nielssen herefter skal gøre Tjeneste i begge Sogne; Tiende og anden Rente af Allingemagle Sogn skulle i Henhold til Ordinansen deles i 3 Dele mellem Harrestedt Præst og Kirke og Kronen. Eggert Ulfeldt og Dr. Pouel skulle med det første lægge Sognene sammen. Sj. T. 12, 326 b.

12. Aug. (Antvorskov). Forleningsbrev for M. Ifuer Bertelssen, Abbed i Sor Kloster, paa Kronens Part af Korntienden af Alsted og Fiends lef Sogne, uden Afgift, mod at afstaa Magleby Tiende, som han hidtil har haft i Forlening. Udt. i Sj. R. 11, 132.

— Aabent Brev, at Kongen har antaget Seuerin Glad til at beride Alling magle, Kongens Ordrup, Harridsted Ore og Ringsted Klosters Skove til Testrup og derfra til Ortued og paase, at ingen jager eller ødelægger Dyr deri. Griber han nogle heri, skal han anholde dem og overlevere dem til Lensmanden paa Roskildegaard, men hvis de ere ham for stærke, skal han se at faa at vide, hvem de ere eller tilhøre, og melde det til Lensmanden. Da en Del Bønder tværtimod Kongens Forbud til stor Skade for Skoven holder Geder, skal han undersøge, hvem det er, og ligeledes melde det til Lensmanden; ser han gennem Fingre med nogen, vil 1 særløse, Voldborg H.