517
1574.
Axel Veffert. Da Jomfru Mette Urne har berettet, at hendes Moder, Fru Anne Hr. Johan Urnis, for nogle Aar siden har udlagt Kronen noget Gods i Sjælland uden at faa noget Vederlag derfor, og at dette Gods nu er tilfaldet hende, har Kongen bevilget, at der maa udlægges hende Fyldest af Otthensegaards Gods paa Steder, hvor Kronen kan undvære Gods. De skulle derfor straks besigte det Gods, Fru Anne har udlagt i Sjælland, og det Gods, Jomfru Mette begærer i Stedet, udlægge Jomfru Mette Vederlag af Gods, som kan undværes, ligne Godset og indsende klare Registre derpaa. F. T. 1, 34 b.
7. Sept. (Skanderborg). Til Hack Ulfstand. Hr. Anders Jenssen har berettet, at Anskarius Matzen, Fru Birgitte Rønnous, Henning Jørgenssens Enkes, Karl, for nogen Tid siden uden Grund har overfaldet ham paa hendes Gaard Sandagger og saaret ham med en Daggert, og at Holgier Rosenkrantz, Marsk, for hvem Hr. Anders havde indstævnet sin Modpart, der dog ikke mødte, har henstillet til Fru Birgitte at lade Overfaldet straffe efter Gaardsrettens og Haandfæstningens Lydelse, hvorom Kongen ogsaa har tilskrevet hende. Da Hack Ulfstand har de gejstlige i Fyen i Forsvar, befales det ham at tage sig af Sagen og hjælpe Hr. Anders med at føre den. F. T. 1, 35 b.
— Livsbrev for Mergretthe Hendrichsdatter paa. Kronens og Kirkens Part af Korntienden af Gylding Sogn i Hadtz Herred, uden videre Indfæstning, da hendes Husbonde Jens Lunding i Gylding kort før sin Død har fæstet den for en stor Indfæstning. Hun skal aarlig inden Fastelavn svare 8 Ørt. Rug, 10 Ørt. Byg og 6 Ørt. Havre til Kronen, hvor Stiftslensmanden befaler, og ligesaa meget til Kirkeværgerne. Udt. i J. R. 1, 254 b.
— Forbud mod, at jordegne Bønderi Schanderborg Len hugge i deres Skove uden Udvisning af Lensmanden paa Schanderborg eller hans Skovfoged (ligelydende med Forbudet af 25. Juni 1573 til Aakær Len). J. R. 1, 255.
8. Sept. (—). Aabent Brev, hvorved Kongen, der har bragt i Erfaring, at Sognefolkene i Gislom og Testrup Sogne trods den af Kongens Fader trufne Bestemmelse om, at Gislom og Testrup Hospitals og de fattige i Viborgs Sogne herefter skulle være annekterede, alligevel holde to Præster, paa det strengeste forbyder dette og befaler dem at holde den af Hospitalsforstanderen tilskikkede og af Superintendenten godkendte Præst for deres rette
