Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf/522

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

521

1574.

og levere hende dem mod nøjagtige Reversaler, der skulle indlægges i Brevkisterne, indtil Brevene blive leverede tilbage; Tilbageleveringen skal ske inden St. Hans Dag. J. T. 1, 143 b.

10. Sept. (Skanderborg). Til Bønderne i Skanderborg og Aarhusgaards Len. Da Vejene i disse Len skulle være meget slette og dybe og Recessen tilholder menige Herredsmænd at istandsætte de forfaldne Alfarveje med Sand og Grus og gøre Broerne i Stand, har Kongen befalet Claus Glambeck og Biørn Anderssen, Embedsmænd paa Skanderborg og Aarhusgaard, med det første at give dem Ordre til at gøre Broer og Veje i Stand; de skulle derfor gøre dette, naar disse tilsige dem, og siden holde dem ved Magt, saafremt de ikke ville staa til Rette derfor. J. T. 1, 144.

— Befalinger til Claus Glambeck og Biørn Anderssen at lade ovenstaaende Brev forkynde for Bønderne og give dem Ordre til at gøre Broer og Veje i Stand. J. T. 1, 144 b.

12. Sept. (—). Til Peder Oxe, Hofmester. Sekretær Frederich Gross, der er kommen fra Øssel, har berettet, at Slottene Lode, Leal og Hapsal i Lifland, som Kongen af Sverrig endnu har inde, og som skulde have været restituerede til den danske Konge, af den svenske Konge ere givne nogle af dennes Ryttere i Pant for deres Tilgodehavende med Tilladelse til, saafremt Pengene ikke vare betalte til sidste Johannis, at overdrage dem til hvem, de ville, naar undtages Storfyrsten af Muschou og Kongens Broder Hertug Magnus; da Pengene ikke ere blevne betalte, skulle nogle af Rytterne have indladt sig i Handel med Storfyrsten om Slottene, men Frederich Gross mener, at hvis Kongen i Tide handler med Rytterne, kunne Slottene faas for en ringe Betaling. Da Rytterne have Fuldmagt til at overdrage Slottene til andre og Kongen nødig ser, at de komme i Storfyrstens Hænder, vil Kongen i Hemmelighed forhandle med Rytterne om Slottene og befaler derfor Peder Oxe at indsende en skriftlig Betænkning derom. Sj. T. 12, 343.

— (Aarhusgaard). Aabent Brev, at Lensmanden paa Aarhusgaard overalt i Aarhus Stift, ogsaa i Schanderborg og Silckeborg Len, skal give de Præster, der blive kaldede til Sognene og kendte duelige af Superintendenten, Kollats paa Sognene og have de gejstlige i Forsvar ligesom andre Stifslensmænd, dog undtages de Sogne, hvortil Kapitlet eller andre have Jus patronatus, med hvilke han aldeles ikke skal befatte sig; hidtil er det nemlig ikke overalt gaaet saaledes til, særlig ikke i Schanderborg og Silcke-