Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf/58

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

57

1571.

vinger for Godset og tage Dom i Sagen paa Herredsting, Landsting og andensteds, hvor det gøres behov. T, 11, 359.

2. Aug. (Tudse). Til Peder Oxe, Hofmester. Denne Høvedsmand, Jørgen von Minden, der har omtr. 668 Dlr. til gode hos Kongen for Løn og Udlæg, har paany været hos Kongen og berettet, at han trods en tidligere kgl. Ordre endnu ikke har faaet sin Betaling, men er bleven holdt hen til stor Bekostning og Skade for sig. Da Eyller Grubbe har erklæret, at Tilgodehavendet er rigtigt, og Jørgen von Minden altid har tjent Kongen tro, skal Peder Oxe straks betale ham 200 Dlr. eller saa meget, han kan blive enig med ham om, give ham Forsikring paa 1 eller 2 Aar for Resten og sørge for, at han saa snart som muligt faar sin Afsked. T. 11, 357. Aabent Brev, at Sognemændene i de Sogne her i Landet, hvoraf Kronens Part af Tienden er henlagt til Underholdning for de fattige i Duebrødre Hospital i Roskild, skulle levere Tienden, hvor de fattiges Forstander befaler, og ingen Mad eller Øl kræve derfor, medens de hidtil have forlangt saa megen Mad og Øl, at det er løbet op til en stor Sum. Vil Forstanderen velvillig give dem noget, maa det staa til ham selv. Enhver, der viser sig ulydig herimod, vil blive tiltalt. T. 11, 358. Til Fru Birgette Bilde, Christoffer Gallis Enke. Kongen, der vil lade bygge et Jagthus paa Suenstrup Gaard, som hun har i Pant, sender hende nu Pantesummen og befaler hende at modtage den og overlevere ham Gaard og Gods med Pantebrevene. T. 11, 359.

5. Aug. (Avnso). Aabent Brev, hvorved Borgerskabet i Aahus, der har lidt stor Skade af Rigets Fjender i sidste Fejde, fritages for al Skat og Tynge i de følgende 2 Aar for bedre at kunne genopbygge dets afbrændte By. R. 10, 502. Til Peder Bilde, Embedsmand paa Kallundborg. Kongen har bevilget, at Oluf Tyggessen, Borger i Slaugelse, hvis Hustru formedelst hendes Misgerninger af Nævninger er bleven svoret til en Ild, og hans Børn maa beholde hans Hustrus til Kronen forbrudte Boslod, hvorfor Peder Bilde ingen Hinder maa gøre ham derpaa. T. 11, 359 b.

6. Aug. (Nyborg). Aabent Brev, at Vissenberg Sognepræst, der ikke har tilstrækkelig Græsgang til sit Kvæg, maa drive sit