Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf/596

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

595

1575.

faa det andensteds, maa han lade dem faa saadant i Skovene, saafremt de have haft det frit i tidligere Lensmænds Tid, derimod skulle Bønderne betale for den Ildebrændsel, de faa af fornede Træer og Vindfælder. Vindfælder. Da der paa Valsøe ligger noget Egetømmer og nogle lange Bjælker, hvoraf en Del er raadnet, saa de ikke kunne bruges uden at blive gjort kortere, skal han sælge Bønderne det mindst brugelige, men forbeholde Kongen de gode, faste Bjælker. Da de 2 Dæmninger, som han har faaet Ordre til at opføre ved Valsøe, en ved hver Ende af den Bro, hvorover man kører til Gaarden, efter hans Mening ikke kunne gøres sikre formedelst Vældkilder og »Flodesand fra det nærmeste Bjærg, hvorfor han har foreslaaet at gøre en halv Dæmning, hvor Broen nu gaar over, med en stærk Port midt paa, befales det ham at lave Dæmningen, som han finder bedst, dog saaledes, at der kan være god, fast Bro eller Vej til Gaarden. Sj. T. 13, 25.

25. Marts (Frederiksborg). Til Peder Oxe, Hofmester. Da Fru Ane Skiel, Axel Nielssens Enke, har berettet, at hendes Husbonde som Medforlover for Kongen har maattet betale Hans Blome en Sum Penge og desforuden har laant Kongen Penge, skal Peder Oxe sørge for, at disse Penge med det første blive hende tilbagebetalte. Sj. T. 13, 26 b.

26. Marts (—). Aabent Brev, at Robbert Heralt, som Kongen har taget i sin Tjeneste som Possementmager og Perlestikker, i aarlig Løn skal have 100 Dlr. og en sædvanlig Hofklædning og til Underholdning 1 Okse, 2 Svin, 2 Pd. Rug, 2 Pd. Malt og 1 Fjerd. Smør af Kiøpnehafns Slot; endvidere skal Kongen skaffe ham fri Bolig i Kiøpnehafn. Kongen vil levere ham den Silke og de Perler, han forarbejder, eller betale ham derfor. Sj. R. 11, 150 b.

— Til Chrestopher Valckendorp, Rentemester. Da Kongen nu har eftergivet Baltzar Leist, Hofmarskalk, de 100 D1r., som han for nogen Tid siden har laant denne, skal Chrestopher Valckendorp opsøge Gældsbrevet og tilbagelevere Baltzar Leist det. Sj. T. 13, 26.

— Befaling til samme at hjælpe Kongens Tømmermand Baltser med der i Byen [Kbhvn.] at faa Tømmer og Deler til et Plankeværk, der skal opsættes her, og betale hvad Baltser faar. Der sendes ham hermed Maal paa 2 Brandjærn, der skulle være af samme Længde som Maalet og saa høje paa Fødderne, som Skaaret paa