Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf/6

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

5

1571.

bestemte Tid, og vil være undskyldt, hvis Riget af den Grund lider Skade, befales det dem straks at begive sig til Nyborg og blive der, indtil Ratifikationen kan blive forseglet og underskrevet. T. 11, 238 b. K.

24. Jan. (Antvorskov). Befaling til Niels Krabbe til Vegholm, der for nogen Tid siden har faaet Ordre til at møde i Kolding 4. Febr. for at følge Kongen paa et Tog ind i Holsten, foreløbig at blive hjemme, da det er faldet i med haard Frost og Bæltet er tillagt med Is, saa Rejsen ikke kan gaa for sig nu, med mindre Vejret bliver anderledes; dog skal han holde sig rede, saa han straks kan møde med Svende og Heste, naar han faar Bud. Orig.

— Lignende Befaling til Koruitz Viffert, Embedsmand paa Hald. Orig.

27. Jan. (—). Tilladelse for Albrit Smed til at bygge en Smedje ved sit Hus i Pedersborig og bruge sit Haandværk der. Udt. i R. 10, 351.

28. Jan. (—). Fuldmagt for Peder Bilde, Embedsmand paa Kallundborg Slot, og Niels Kaas, Sekretær, til at overlevere den danske Ratifikation af Fredstraktaten til de svenske Befuldmægtigede paa Grænsen mellem Knerødt og Ulfsbeck 16. Febr. og i Stedet modtage den svenske Ratifikation samt forhandle med de svenske Befuldmægtigede om en fælles Udsendelse af en Flaade i Østersøen mod de mange Fribyttere og om et Møde paa Grænsen af Kongerne og nogle af begge Rigers Raader. T. 11, 239 b. K.

29. Jan. (—). Forleningsbrev for Jens Elkier, Stiftsskriver i Sjællands Stift, paa det Vikarie i Roskilde Domkirke, som Jørgen Succentor nu har i Værge, dog først efter dennes Død. Naar han ikke længere er Stiftsskriver, skal han residere ved Domkirken. K. Udt i R. 10, 351 b.

30. Jan. (—). Livsbrev for Hr. Christoffer Knopf, Kongens tyske Prædikant, paa det Kannikedømme i Aarhus Domkirke, som er ledigt efter afdøde M. Pouel Noviomagus, med samme Frihed og Rettighed, som M. Pouel havde; dog skal han, naar han overtager dette Kannikedømme, straks resignere sit Kannikedømme i Roskilde Domkirke og give Afkald paa den ham tillagte aarlige Pension og al den Fetalje og Ved, som leveres ham af Kiøpnehafns Slot. Naar han ikke længere er i Kongens daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. K. Udt. i R. 10, 115.