Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1571–1575).pdf/635

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

634

1575.

25. Juni (Frederiksborg). Aabent Brev, at Bønderne i Blekinge, for bedre at kunne komme til Kræfter efter Fejden, herefter kun skulle skrives for halv Skat imod Bønderne i Skaane og andensteds, da deres Vilkaar med Ager, Kornsæd og anden Brugning ikke ere saadanne som andre Undersaatters her i Riget og det hidtil har været Sædvane, at de kun have svaret halv Skat. Sk. R. 1, 124.

— Aabent Brev, at Bønderne i Halland ligeledes kun skulle svare halv Skat. Udt. i Sk. R. 1, 125.

— Til Borgemestre og Raad i Otthense. Da Oluf Bagger og nogle andre Borgere i Byen i sidste Fejde have forstrakt dem med Penge til Skatten, naar denne ikke har kunnet inddrives til den bestemte Tid, men nu, efterat Kongen har eftergivet Købstæderne alle Skatterestancer fra Fejdens Tid, ikke kunne faa deres udlagte Penge tilbage, eftersom Byen ikke har Raad til at betale dem af sine egne Penge, skulle alle, der stode til Rest med Skat, betale Restancen til Borgemestrene, for at disse dermed kunne betale Oluf Bagger og de andre Borgere, da Kongens Eftergivelse af Restancerne ikke kan fritage Borgerne for at betale dem, der have lagt Skat ud for dem. Borgemestre og Raad skulle beregne, hvor meget Gælden til Oluf Bagger og de andre Borgere beløber sig til, for at Borgerne ikke skulle komme til at betale mere, end Ret er. F. T. 1, 51.

— Til Kronens Bønder i Hedenstedt Herred. Fru Jahanne Nilsdatter, Hans Løckis Enke, der har berettet, at Grindesløf Klosterkirke er meget bygfalden, og at Taarnet er helt faldet ned, har, da Kirkens egen Rente og Tiende ikke kunne forslaa til Istandsættelsen, tilbudt at bekoste det manglende. Det befales derfor Bønderne at møde med Heste og Vogne ved Hafue, naar hun eller hendes Fuldmægtig tilsiger dem, og hver føre 1 Læs Mursten eller Kalk til Grindesløf Kloster. Enhver, der ikke møder, maa hun lade pante og tiltale. J. T. 1, 186.

26. Juni (—). Lignende Befaling til Kronens Bønder i Saling om efter Tilsigelse af Gregers Holgerssen, Embedsmand paa Skifuehus, at møde med Heste og Vogne ved Hafue og hver føre 1 Læs Mursten eller Kalk til Grindesløf Kloster til Istandsættelse af Kirken, som Fru Jahanne Nielsdatter har fæstet Tienden af. J. T. 1, 186 b.

— Aabent Brev, at Suend Hald, Byfoged i Halmstadt,