638
1575.
Kongens Tømmermænd og Savskærere, naar det befales, og hjælpe til med at føre det huggede Tømmer ned til Ladestedet lige saa fuldt som Kronens Bønder i Aarsted Herred; viser nogen sig modvillig, vil han blive straffet. Sk. T. 1, 66.
28. Juni (Frederiksborg). Aabent Brev, hvorved Kongen, der har bragt i Erfaring, at der finder stor Uskikkelighed Sted med Kirkernes Jorder i Alminde Syssel i Koldinghus Len, fastsætter følgende Bestemmelser herom: Menige Grander skulle, hvor Kirkejorder ere fratagne Kirkerne, igen udvise Kirken dens Jord efter Kirkens gamle Jordebøger og Hævder eller udlægge Kirken lige saa god Jord igen. Det forbydes herefter alle at lade Kirkejorder komme til Arveskifte, ligesaa at sælge eller bortpante dem, gøre Fremlaan af dem eller bortleje eller bortfæste dem; kun den, der er Hovedmand for Gaarden, maa nyde den Kirkejord, som altid med Rette har ligget til Gaarden, og den, der i Husbondens Jordebog staar indskreven for Gaarden og dens Afgift, skal alene svare Kirken dens Herlighed; enhver, der herefter lader Kirkejorder komme til Arveskifte eller sælger dem, skal hermed have forbrudt dem, og den, der faar dem, skal ikke alene miste Ejendommen og hvad han har givet derfor, men desuden bøde til Kronen og Kirken. Kantoren i Riber Domkirke og alle Herredsprovster og Sognepræster i Alminde Syssel skulle affatte en klar Jordebog over hver Kirkes Jorder med Angivelse af, hvad hver Jord aarlig skylder til Kirken, hvem der har den, og hvilken Gaard den bruges til, og indlægge en af dem beseglet Jordebog i hver Kirkes Brevkiste; endvidere skulle de indkræve alle Kirkernes Breve, registrere dem og indlægge dem i Kirkernes Brevkister; skjuler nogen Kirkens Breve efter at have faaet Ordre til at udlevere saadanne, skal han, hvis det opdages, tiltales og straffes som for forfulgt Gods. Hvis nogle have Kirkejorder i Brug uden at have fæstet dem, skulle de fæste dem af Kantoren i Riber Domkirke, der paa Kapitlets Vegne har Forsvaret. og Herligheden til Kirkerne. Kantoren skal paase, at alt gaar rigtigt til, og at Kirken ikke kommer til kort, saafremt Kongen ikke skal »vide det hos ham. J. R. 1, 328 b¹.
29. Juni (—). Aabent Brev, at det Marked, der hidtil har været holdt i Vardbierg St. Lauritz Dag [10. Aug.], herefter skal holdes fjortende Dagen før Pinsedag, fordi det nu falder midt i 1 Tr.: Secher, Forordninger I. 635 ff.
