75
1571.
Fader er henlagt til Underholdning for Kirketjenerne i Kiøpnehafn, og ville bruge Bønderne til Ægt og Arbejde, bestemmer, at Kirketjenerne selv skulle raade for Godset og oppebære al Renten deraf. Sognepræsten til Vor Frue Kirke skal oppebære Renten det første Aar, Sognepræsten til Helliggejstkirke det andet og Sognepræsten til St. Nicolai Kirke det tredje og saa fremdeles og uddele den blandt Kirketjenerne, saa hver faar sin Part, samt aarlig gøre Superintendenten og de 2 ældste Borgemestre Regnskab for al Oppebørselen. Superintendenten og de 2 Borgemestre skulle hjælpe Prædikanterne med at forsvare Godset og paase, at intet bortkommer paa ulovlig Vis, men de maa ikke befatte sig med de til Vikarierne hørende Bønder eller oppebære noget af Renten. Viser det sig, at noget Vikariegods med Urette er bortkommet, vil Kongen saa vidt muligt sørge for, at det kommer tilbage igen. Sognepræsterne maa ikke bortbytte, pantsætte, sælge eller paa anden Maade afhænde noget af Vikariegodset; alle saadanne Handeler skulle være ugyldige og de, der have handlet med Sognepræsterne, have forbrudt hvad de have givet for Godset; ej heller maa de give nogen Ejendomsbreve paa noget Købstadsgods, medmindre der aarlig svares Kirketjenerne en aarlig Leje og Jordskyld deraf og Brevene komme til at lyde paa Tilbagekøb og andet, saaledes som saadanne Breve bør lyde; forse Sognepræsterne sig herimod, skulle Superintendenten og de 2 Borgemestre underrette Kongen derom, der saa vil lade det straffe. Superintendenten og de 2 Borgemestre skulle opsøge alle Fundatser og Breve vedrørende Vikariegodset, indlægge dem i Vikariekisten, hvori ogsaa alle herefter udgivne Genbreve skulle indlægges, og lade gøre 3 forskellige Laase dertil, hver med sin særskilte Nøgle; den ene Nøgle skal opbevares af Superintendenten, den anden af Provsten og Sognepræsterne i Kiøpnehafn og den tredje af de 2 ældste Borgemestre. R. 10, 392 b.
6. Okt. (Frederiksborg). Til Jørgen Marsuin, M. Tygge Asmundssen og Kapitlet i Lunde Domkirke. Da Kongen har bevilget Steen Felixsen, Hofsinde, at faa noget Lunde Kapitels Gods til Mageskifte, saafremt han udlægger Kapitlet lige saa godt Gods igen, skulle de besigte begge Parters Gods, give deres Ligning beskreven fra sig og paase, at Kapitlet faar Fyldest. T. 11, 393. 1 Se Kanc. Brevbøger 1551-55 S. 350.
