246. 1577.
10. Okt. (Antvorskov). Tilladelse for Hertug Adolph af Slesvig-Holsten til i næste Sommer at lade et Skib sejle til en af Kronens Havne for Sønden paa Island og tilforhandle sig Varer dér, dog ikke Svovl. Det befales Lensmanden og Indbyggerne paa Island at sørge for, at han kan gøre sit Indkøb før nogen anden, saa Skibet snart kan komme paa Hjemrejsen. N. R. 1, 182 b.
11. Okt. (—). Aabent Brev, at det Skib, som Hertug Adolph af Slesuig-Holsten til Foraaret vil lade løbe til Spanien efter Salt og andet, maa passere gennem Øresund eller Bæltet baade paa Hen- og Hjemrejsen uden at svare Told eller Lastepenge. Sj. R. 11, 326 b.
— Til Jørgen Daa. Da han har berettet, at Øegaardt, som han har i Forlening, er meget bygfalden, og at der i Skovene findes mange Vindfælder, fornede Træer og Stubbe, der ikke kunne bære Olden, men nok kunne bruges til at genopbygge Gaarden med, tillades det ham at lade saadanne Træer omhugge og savskære og anvende Tømmeret til Gaardens Bygning; ligeledes tillades det ham at sælge Vindfælder og fornede Træer til Genopbygning af Gaarden, men ellers skal han selv bestride alle Udgifterne og maa ikke skrive noget paa Kongens Regning, og han skal saa vidt muligt spare Skovene. F. T. 1, 298.
14. Okt. (—). Mageskifte mellem Peder Juel til Alstedt og Kronen. J. R. 1, 402. (Se Kronens Skøder.)
15. Okt. (—). Befaling til Claus Glambeck at lægge 1 Gaard i Eier i Ousted Sogn i Vor Herred og 1 Gaard i Ring By og Sogn i Thørsting Herred, som Kongen har faaet til Mageskifte af Peder Juel til Alsted, ind under Skanderborg Slot og indskrive dem i Jordebogen blandt det tilskiftede Gods. Udt. i J. T. 1, 246.
— Aabent Brev, at Hr. Christopher Suendzen, forhen Sognepræst i Steensmagle og Steenlille Sogne, der en Tid har været fængslet for nogle Mishandlinger, som 16 Mand have svoret ham skyldige i, og nu ikke kan forfølge Sagen til Tinge, da han er i Borgen og Dommen erklærer ham fredløs, maa være fri for sin Borgen og forfølge sin Sag paa Herredsting, Landsting og andensteds, da han mener, at de Vidnesbyrd, hvorefter Nævningerne have svoret, ikke ere rigtige. De 16 Nævninger skulle dog være fri og ufældede for deres Ed og Tov, medmindre han lovlig kan fælde dem, og han maa ikke ved Hjælp af dette Brev forhale Sagen, da