274
1577.
16. Dec. (Kbhvn.). Aabent Brev, at Chresten Munck til Giessinggaard skal udtage Baadsmænd i Købstæderne i Nørrejylland til Brug paa Orlogsskibene til Foraaret, da Lauritz Krusse, der tidligere har faaet Ordre til at udtage disse Baadsmænd, er bleven syg. Det befales Borgerskabet i Købstæderne at rette sig efter hans Ordrer og skaffe duelige, søkyndige Folk. J. R. 1, 412 b.
— Lignende Brev, lydende paa Alexander Durham i Niels Kaassis Sted, til Købstæderne i Fyen og Rudkiøbing. Udt. i J. R. 1, 413.
— Befaling til Christen Munck til Giessinggaard om i den syge Lauritz Krusses Sted at rejse omkring til Købstæderne i Nørrejylland for at udtage Baadsmænd. Der sendes ham et Register over Købstæderne med Angivelse af, hvor mange Baadsmænd der skal udtages af hver Købstad, endvidere lukkede Breve til hver enkelt Købstad, et aabent Brev om, at Borgerne skulle rette sig efter hans Ordrer, og et Pasbord. Han skal udtage duelige Folk, optage Register over dem, han udtager i hver Købstad, med Angivelse af Navnene og sende disse Registre til Kongen. J. T. 1, 252 b.
17. Dec. (—). Til Bønderne paa Bornholm, hvem de end tjene. Da Kongen vil opelske en Fredejagt der paa Landet, men mange holde Hunde, der løbe ud i Skoven og paa Markerne, ødelægge og forjage Dyrene og gøre Bønderne selv Skade paa deres Faar, Lam og andet Smaakvæg, forbydes det dem herefter at holde mere end én Hund i hver Gaard, og paa denne skal endda det ene fremmer Ben være afhugget ovenfor Knæet. Overtrædelse heraf medfører en Bøde af en god Okse, hvis det er Kronens Bonde, til Kronen og ellers til Bondens Herskab. Lensmanden skal paase dette Forbuds Overholdelse og maa ikke se gennem Fingre med nogen, saafremt han ikke selv vil staa til Rette. Sk. R. 1, 217 b¹
— Mageskifte mellem Erich Hardenbierg, Embedsmand paa Hagenschouf, og Kronen. F. R. 1, 112. (Se Kronens Skøder.)
18. Dec. (—). Til Christoffer Valckendorff. Da Hans Johanssen, Embedsmand paa Hindtzgafuel, har berettet, at han efter kgl. Befaling har købt 60 Øksne til Kongen og sendt dem til 1 Tr.: Hübertz, Aktst. t. Bornholms Hist. S. 476 f.