Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf/302

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

300

1578.

15. Febr. (Kbhvn.). Til Borgemestre og Raad i Othense. Da der er Trætte mellem Oluf Bager, Raadmand i Othense, og Christoffer Bang, Borger smstds., angaaende noget Korn, som sidstnævnte, medens han var Stiftsskriver i Fyens Stift, paa Kongens Vegne skulde levere Oluf Bager, og om nogle Kvittanser og Regnskaber, og Oluf Bager klager over, at han ikke kan faa nogen endelig Besked af Christoffer Bang derom, skulle Borgemestre og Raad kalde begge Parter for sig og dømme dem imellem. Orig. i Provinsark. i Odense. Udt. (udat.) i Sj. T. 14, 28.

— Til Anders Bing. Da Bønderne i Vardbierg Len have begæret at maatte svare levende Øksne i Madskat i Stedet for Nød-, Faare- og Gaasekød og at maatte faa Henstand dermed til førstkommende St. Hans Dag, bevilger Kongen, at han maa aftinge med dem, hvor mange levende Øksne de skulle give, og at han maa vente med at sende disse til Kiøpnehafn til St. Hans Dag; derimod skal han befale dem at levere det Øl, Brød, Smør og andre Varer, som de skulle svare i Madskat, til den i Skattebrevet fastsatte Tid. Sk. T. 1, 132.

16. Febr. (—). Befaling til Mogens Gøye paa Bornholm at beholde Madskatten fra Bornholm hos sig, indtil Kongens Skibe komme did efter den, dog skal han straks sende 12 Tdr. Smør af Madskatten hid. Han maa ikke levere Kongens Skibe nogen Fetalje til deres eget Brug, medmindre de have Sedler fra Slotsskriveren paa Kiøpnehafns Slot paa, hvor meget der skal leveres dem. Han skal paase, at Skibsfolket fra Kongens Orlogs- og Koffardiskibe, der komme did, ikke gaar i Land og gør Almuen nogen Skade. Udt. i Sk. T. 1, 132.

— Til alle Bønder i Thye, der sidde for Gaarde, hvem de saa end tilhøre. Loduig Munck, Embedsmand paa Ørum, har berettet, at der i Giemsing Sogn imellem Thye og Hard Syssel ligger et farligt Vade- og Vejlested, kaldet Strur, som vejfarende Folk undertiden ikke kunne komme over uden Livsfare, og hvor de ofte miste baade Heste, Vogn og Gods; efter alle Bøndernes Begæring havde han saa lovet paa sin Bekostning at lægge en Bro over Vadestedet paa den Betingelse, at hver Mand aarlig skulde svare ham 1/10 Skæppe (? Tøndelskæppe) Byg. Da han imidlertid nu har erklæret, at han med forskellige Tings- og Sognevidner kan bevise, at der af flere Grunde ikke kan lægges nogen varig Bro over Vadestedet, men har tilbudt i Stedet at holde en god stærk Pram og en