312
1578.
Hamsfurt nu har i Værge, dog først at tiltræde efter dennes Død. Naar han ikke længere er i Kongens Kancelli eller daglige Tjeneste, skal han residere ved Domkirken. J. R. 2, 7 b.
6. Marts (Antvorskov). Til Erick Locke. Da han har erklæret, at Kieregaards Birk, som Kongen havde forlenet Christen Vind, Embedsmand paa Kiøpnehafns Slot, med, ikke kan undværes fra Slottet [Riberhus], dels for Fiskeriets Skyld og dels fordi det ligger langs Strandsiden, saa der undertiden falder Vrag deri, sendes der ham Følgebrev til Bønderne, at de igen skulle svare ham. Da Kongen har lovet Christen Vind noget andet Gods i Stedet og gerne saa, at han fik det med det første, skal Erick Locke af Slottets Gods, der ligger langt fra Slottet og nær ved Christen Vinds Gaard Lyddom, udlægge Christen Vind Gods til en vis aarlig Rente af 150 Dlr. og sende Kongen en klar Jordebog derover, for at Forleningsbrevet kan blive udstedt derefter. J. T. 1, 262. Følgebrev for Erich Locke, Embedsmand paa Riberhus, til Bønderne i Kierregaardtz Birk. J. R. 2, 7.
[Omtr. 6. Marts. ¹] Til Lauge Beck. Kongen har eftergivet de paa det af ham indsendte Register opførte gamle Restancer, som Bønderne i Roschildegaardtz Len ere blevne skyldige, da Biørn Anderssen og han selv første Gang havde Lenet, og nu ikke kunne udrede, og tilbagesender ham Registret underskrevet. Det paalægges ham alvorligt herefter at tilholde Bønderne at svare deres Landgilde i rette Tid, saafremt han ikke selv vil staa til Rette for Restancerne; et aabent Brev desangaaende sendes ham til Forkyndelse for Bønderne. Sj. T. 14, 27.
[—] Befaling til Lauritz Skram paa Koldinghus at bestille gode Herberger til Kurfyrstens Gesandter, der nu ventes did, lade dem udkvitte af deres Herberg og betale alt, hvad de fortære; han skal i Tide forbyde Værterne at tage Penge paa Haanden af Gesandterne og fra Slottet eller Lenet skaffe Værterne, hvad de ikke kunne faa til Købs i Byen [Kolding], saa Gesandterne kunne blive godt trakterede. Udt. i Sj. T. 14, 27 b.
[—] Befaling til Jørgen Marsuin at levere Oluf Bagger Kongens Korn af Ottensegaards Len, som han har solgt ham, i Overensstemmelse med den Forskrivning, Kongen har givet Oluf Bagger. Udt. i Sj. T. 14, 28. 1 Indført mellem Breve af 6. og 7. Marts.