323
1578.
22. Marts (Frederiksborg). Til Borgemestre og Raad i Kiøpnehafn. Kongen har af mangfoldige Klagemaal erfaret, at det gaar meget uligeligt til i Byen med de Haandværksfolk, der begære at komme i et Lav, idet mangen maa give 20 eller 30 Dlr., førend han kan vinde Lavet, særlig fordi de andre Lavsbrødre ikke gerne lide andre dér, som kunne noget godt, og søge at fortrænge dem med saadan Beskatning, hvilket har medført, at der nu er stor Mangel paa gode Haandværksfolk i Riget. Da der imidlertid i Recessen er fastsat, at ingen skal give mere end 1 Gylden i Lavet, paalægges det dem at paase dette Paabuds Overholdelse, og hvis noget Lav i Byen har erhvervet kgl. Stadfæstelse paa sin Skraa, hvori Kongen har forbeholdt sig at gøre gavnlige Forandringer, skal Skraaen herefter ikke gælde, saavidt den strider mod Recessen. De skulle alvorligt foreholde Oldermændene i hvert Lav denne Befaling og lade dem straffe, der forse sig herimod; kommer der yderligere Klager over, at nogen besværes med mere end 1 Gylden, ville Borgemestre og Raad selv komme til at staa til Rette derfor. Sj. R. 11, 3591.
— Til Rentemesteren. Da Claudi Reinholdt, Kongens Skrædder, har klaget over, at han ikke kan komme ud af det med sine Maanedspenge og sin Hofklædning, siden Kongen lod hans Maanedspenge nedsætte, skal Rentemesteren herefter give ham og hans Dreng samme Maanedspenge som tidligere. Sj. T. 14, 37 b.
— Befaling til Peder Bilde og Eiller Grubbe, der tilligemed andre Raader skulle overvære Forhandlingerne med de hamborgske Sendebud angaaende Stridighederne mellem Kongen og Hamborg, om at møde i Kiøpnehafn Lørdag d. 5. April, da Sendebudene ventes til Byen Dagen efter. Sj. T. 14, 37 b. Befalinger til nedennævnte om Indbetaling af Restancer: Oluf Rose i Rødbye skal straks komme til Kiøpnehafn og betale alt, hvad han bliver Kongen skyldig, da Pengene skulde have været betalte for 3 Aar siden; Hack Ulstand skal give Oluf Rose alvorlig Ordre til straks at begive sig til Kiøpnehafn og betale hvad han blev Kongen skyldig i sit Toldregnskab og, hvis han ikke straks gør det, i Forening med en Borgemester og en Byfoged beskrive hans Gods og tiltale ham; Hr. Hans Brolægger skal straks levere Rentemesteren 1 Tr.: 0. Nielsen, Kbhvns Dipl. II. 383 f. Secher, Forordninger II. 86 ff.