331
1578.
5. April (Kronborg). Til Christoffer Valkendorff. Kongen gav ham for nogen Tid siden Ordre til at give Bertil Sonneschein, der kom fra Dantzig med en ny Møntekunst, Maanedspenge ligesom andre Hoffolk, men Bertil har hidtil ingen Penge villet modtage, fordi Christoffer Valkendorff kun har budt ham 8 Dlr. om Maaneden til sig selvanden, hvilket han havde haabet skulde blive forbedret. Da han imidlertid ikke kan opholde sig her uden Kostpenge, men Kongen heller ikke vil give ham mere end de 8 Dlr. om Maaneden, skal Christoffer Valkendorff straks betale ham denne. Sum maanedlig for den Tid, han allerede har været i Kongens Tjeneste, og derefter, saalænge han bliver her. Sj. T. 14, 47 b. -- Til samme. Hoslagt sendes ham den engelske Købmands Forslag om Jærnhytter og andre Bjærgværker i Norge, som Købmanden og hans Konsorter ville bruge, med Ordre til at blive enig med Købmanden og derefter tilskrive Kongen Besked. Orig. Til de højlærde i Kiøpnehafn. Da de endnu ikke have rettet sig efter Kongens Ordre gennem Kansleren til dem om, at M. Anders Kiøge, der en Tid lang har beklædt det mathematiske Professorat, herefter skal residere ved sit Kannikedømme og M. Jørgen Dybuad træde i hans Sted, men tage mere Hensyn til Personen end til den tilbørlige Besørgelse af Embedet, og da M. Anders foruden sit Kannikedømme tillige har faaet tillagt noget Korn aarligt, saa han intet kan beklage sig over, og M. Jørgen efter andres Udsagn, som Kongen har raadført sig med, med Berømmelse kan forestaa Professoratet, skulle de straks sætte Kongens tidligere Ordre i Værk i Betragtning af den Eftertale, det vil give, hvis fremmede komme herind og finde Pladsen daarlig besat, og af den Skade, Ungdommen lider derved. Sj. T. 14, 48. Orig. 1 i Kgl. Bibl., Ny kgl. Saml. Fol. 752 c.
— paa Til Axel Gyldenstiern. Da de Fæster og Fjerdingsbol i Landtzkrone Len boende Bønder have klaget. over, at de ere blevne skrevne for hel Skat ved den sidste Madskat, skønt de fra Arilds Tid kun have svaret halv Skat, befales det ham ikke at kræve mere i Skat af dem, end de have svaret fra Arilds Tid, medmindre Kongens Breve udtrykkelig paabyde det. Sk. T. 1, 137. 1 Tr. Dsk. Mag. 4. R. II. 110. Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 II. 183 (uden Dat.).