419
1578.
10. Juli (Koldinghus). Aabent Brev, at Morthen Polle, Humlegaardsmand, der har lovet at passe Kongens Humlehave ved Koldinghus, i aarlig Løn skal have 14 gl. Dlr., 1 sædvanlig Hofklædning, 1 Par Sko og fri Bolig samt 6 Dlr. om Maaneden i Kostpenge af Lensmanden paa Koldinghus. J. R. 2, 98 b. Aabent Brev, at Lauritz Henningsen, barnefødt paa Roschilde Domkirkes Gods i Ledøye, herefter maa være fri for at deles til Stavns; han, der af M. Christoffer Knopf, Kongens Hofprædikant, var fritaget for sit Fødested, har nemlig klaget over, at han nu, da Godset i Ledøye er mageskiftet til Kronen, bliver delt til Stavns af Lensmanden paa Kiøpnehafns Slot. Sj. R. 11, 387. Aabent Brev, at Claus Hønborg i Siøholm, Herredsfoged i Endle Herred, der en Tid lang har ladet sig bruge i Kongens Tjeneste og endnu stadig bruges og derfor kun har en halv Gaard at bo paa, som han ikke godt kan ernære sig af, medens andre Herredsfogder her i Lenet have en hel Gaard, med det første tillige maa faa den anden Halvpart af Gaarden i Siøholm, hvorpaa der nu til stor Trængsel for ham bor en Enke ved Navn Appelone Thuis, og siden beholde hele Gaarden fri for Landgilde, Ægt, Arbejde og anden Tynge, saalænge han er Herredsfoged; Lauritz Skram, Embedsmand paa Koldinghus, skal dog først paa Kronens Vegne skaffe Appelone en anden god Gaard, den første, der bliver ledig i Lenet, i Stedet uden Indfæstning. J. R. 2, 97 b.
— Aabent Brev, at Jep Thomessen i Leerskouf, Delefoged i Andst Herred, maa være fri for Landgilde, Ægt, Arbejde, Gæsteri og al anden Tynge af sin Gaard i Leerskouf, saalænge han fører Tilsyn med, at der ikke uddrives Øksne ad ulovlige Vadesteder mellem Koldinghus og Skodborg. Udt. i J. R. 2, 99. Aabent Brev, hvorved det strengelig befales Erick Løcke, Embedsmand paa Riberhus, og M. Hans Laugessen, Superintendent i Riber Stift, at sørge for, at Vem Kirke bliver ødelagt og Sognemændene efter Lejligheden fordelte mellem Bure og Giørding Sogne, da disse tre Sogne, der nu ere annekterede sammen, ere meget ringe og det falder Sognepræsten besværligt at gøre Tjeneste i alle tre Sogne paa alle Søndage og Højtider, hvorfor det ogsaa i Kongens Faders Tid er blevet bestemt, at en af Kirkerne skulde nedbrydes, hvilket nu bekvemmest kan ske med Vem Kirke. Det befales Sognemændene i ovennævnte tre Sogne at