503
1578.
faa den Gaard, som denne har i Værge, mod at svare samme Afgift deraf, og at denne Søn tillige maa faa den Kirkeeng i Vording Mark, som Jens Bendtzen har faaet i Fæste til sin Gaard af Stiftslensmanden i Aarhus Stift, mod at svare Kirken samme Landgilde deraf som Faderen, nemlig 1 Ørt. Byg. Da Jens Bendtzen nu har givet Kongen et Par Øksne i Fæste af Engen, skal hans Søn ikke besværes med yderligere Stedsmaal. J. R. 2, 274 b.
4. Nov. (Aakær). Aabent Brev, at Jørgen Nielssen i Rissumgaard, der er Herredsfoged i Hierrum Herred og af den Grund ofte maa forsømme sin egen Næring uden dog at faa noget videre derfor, maa være fri for Landgilde, Gæsteri, Egt, Arbejde og anden kgl. Tynge, saalænge han er Herredsfoged. Da Jørgen Nielssen med et af Kongens Fader udstedt Brev har bevist, at Rissumgaard er frit Bondegods, har Kongen bevilget, at Jørgen Nielssen og hans Arvinger maa beholde Gaarden som frit Bondegods, mod at svare den Landgilde til Lundenes Slot, som gode Mænd have sat Gaarden til, nemlig 3 Sk. Leding, 1 Fjerd. Smør, 1 Faar, 1 Gaas, 2 Høns, Skovsvin og Gæsteri, og være Lensmanden lydig. J. R. 2, 275. Til Jørgen Schram og Mandrup Parsberg. Da Biørn Kaas har bevilget Kronen 1 Gaard i Foxstrop, 1 Gaard i Barsse¹, 2 Gaarde i Grost, 1 Gaard, kaldet Dyringhafuelille, 1 Gaard, kaldet Smidibeg 2, Smidibegs Mølle og 1 Gaard i Vellinge i Vratz Herred samt 2 Gaarde i Skanderborg Len, den ene i Jegssen, den anden i Skiøringe, til Mageskifte for 1 Gaard, kaldet Horsdal, med tilliggende Skov, en Skov, kaldet Tredholt, ved Horsdal³, 1 Gaard i Aakier og de andre Gaarde i Aakier, Threuad og 1 Gaard i Siørop, som Biørn Kaas selv har i Pant med det øvrige Skarpenbierigs Gods, Gaard i Threuad, der hører under Østlof Kloster, og Kronens Rettighed i 1 jordegen Bondegaard i Hornstrup, skulle de med det allerførste besigte begge Parters Gods, ligne det og indsende klare Registre derpaa. Udt. i J. T. 1, 336 b. Til Chresten Munck. Bønderne paa Endel av have i vedlagte Supplikats klaget over, at de lide stor Mangel paa Ildebrændsel, Bygningstømmer og Gærdsel, at deres Enge for største Delen ere opgravede ved Tørvegravning, og at de i tidligere Tid have haft mere Hjælp af Skoven end nu. Det befales ham 1 Boest. 2 Smedebæk. 3 J. T. har ved en Fejlskrift: Forsdal.
