546
1579.
forbedre hans Besolding i Forhold til hans Duelighed. De skulle med det første underrette Kongen om, hvilken Besolding de fastsætte, for at han kan give Hendrich Rudenkrandtz Brev derpaa. Sj. T. 14, 170 b.
9. Jan. (Koldinghus). Til Axil Tønnissen. Da Lauritz Strolle, Hofsinde, har begæret 2 Gaarde i Nerdu Torpe¹ i Nerdu Sogn i Vindinge Herred og 1 Gaard i Nerdu By og Sogn i Aasum Herred til Mageskifte for 6 Gaarde og Bol i Magelbye i Sønder Herred paa Langeland, skulle de med det første besigte begge Parters Gods og indsende klare Registre derpaa. F. T. 1, 129. Til Coruitz Viffert. Lauritz Mus i Bedisløf i Skam Herred har berettet, at den Gaard, han bor i, tidligere har været en jordegen Bondegaard, og at meget af Jorden er taget derfra siden dens Afhændelse til Kronen, medens derimod Landgilden er bleven forhøjet, hvorfor ogsaa to Mænd have maattet flytte fra Gaarden, fordi de ikke have kunnet udrede Landgilden; da han nu ogsaa klager i høj Grad og erklærer at maatte fraflytte Gaarden, medmindre den fratagne Jord bliver lagt tilbage dertil eller Landgilden nedsat, skal Coruitz Viffert straks undersøge, hvorledes det forholder sig med Gaarden og meddele Kongen det, for at denne kan give Lauritz Mus Besked, naar han kommer igen. F. T. 1, 130.
— Aabent Brev, at Giertrud, Hr. Peder Liusgaardtz Enke, maa blive boende i Ribe og være fri for Skat, Hold, Vagt og al anden kgl. og borgerlig Tynge, saalænge hun er Enke, i Overensstemmelse med den af Kongens Fader til Præsternes Enker givne Frihed, der indeholdes i den derom gjorte Skik, som nu findes i de højlærdes Værge. J. R. 2, 355 b.
— Til Kronens Bønder i Hagentorp under Aahusgaard. Kongen har bragt i Erfaring, at de selv ville raade for de til deres Gaarde liggende Skove, idet de, naar der er Olden, indtage saa mange Svin, de ville, deri, uden at svare mere end 8 Bolgalte til Aahusgaard, og tilholde sig Jagt og anden Frihed i Skovene, og at de ikke ville yde deres Smør i Pundetal, men støde det i Tønder, skønt Kronen derved mister nogle Pund og de tidligere have ydet Smørret i Pundetal. Da de imidlertid ere Stubbebønder, ikke jordegne Bønder, og Skovene tilhøre Kronen, forbydes det dem herefter at indtage andre end deres egne hjemmefødte Svin 1 Næraa-Torp, S. Næraa Sogn, Aasum H.
