Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf/570

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

568

1579.

Hedegodset, derimod vil han give fuldt Vederlag og mere til for det andet Gods; Kongen haaber derfor, at han lader sin Begæring om Hedegodset falde og viser sig villig, ligesom de andre, som Kongen har mageskiftet med. Hvis det, som Kongen nok kan tænke, er ham for besværligt selv at udse sig Gods i Stedet, beder Kongen ham lade sin Hustru eller en af sine Sønner gøre det og med det første erklære sig om Sagen, da Kongen nu paa det nærmeste har udskiftet alle Lodsejerne eller har deres Samtykke. J. T. 2, 13.

18. Febr. (Koldinghus). Til Christen Munck og Claus Glambeck. Da Fru Anne Nils Anderssens har bevilget Kronen 1 Gaard i Fiellerup i Aakier Len til Mageskifte for 1 Gaard, kaldet Øland, i Thy, skulle de inden Midfaste besigte begge Parters Gods og indsende klare Registre derpaa. Udt. i J. T. 2, 13 b.

— Til de samme. Da Ifuer Grøn har bevilget Kronen sit Gods i Velling og Schierrup i Koldinghus Len til Mageskifte for 4 smaa Krongaarde i Thollestrup og 1 Gaard, kaldet Thulstrup, ved Semidsted Bro, skulle de inden Midfaste besigte begge Parters Gods og indsende klare Registre derpaa. Udt. i J. T. 2, 14. 1 Aabent Brev, hvorved Kongen, der vil opelske en Fredejagt i Koldinghus Len og i den Anledning til ikke ringe Skade for sig selv har udskiftet Adelen, indsætter Peder Ulf til at beride Vindinge, Andkier, Sellerup, Bregninge, Gorslunde og Gafuersløf ³ Skove i Fredejagten. Han skal paa egen Bekostning holde en Klipper til at ride paa og paase, at ingen jager eller skyder i Skovene, ligesom han ogsaa, hvor han kommer frem, skal have Opsigt med, at ingen fisker i Aaer eller Bække efter Laksforeller, Grundlinger eller Elritser. Faar han fat i nogle, der jage eller fiske, skal han føre dem til Lensmanden paa Koldinghus, men ere de ham for stærke eller han ikke er til Stede, naar Gerningen sker, skal han se at faa at vide, hvem de ere eller tilhøre, og meddele Lensmanden det. Han skal ogsaa paase, at ingen, der ikke har Lov til det, forhugger eller bortstjæler Skoven, og melde mulige Overtrædelser til Lensmanden. For denne sin Tjeneste skal han herefter nøjes med at svare 25 Dlr. aarlig af Sellerupgaard og være fri for Ægt, Arbejde og anden Tynge, ligesom han ogsaa skal have fri Ildebrændsel til eget Brug i Sellerup Skov af Vindfælder og fornede Træer. J. R. 2, 368. 1 Simested, Rinds H. 2 Gaverslund, Holmans H. 3 Gaarslev, samme H.