Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1576–1579).pdf/621

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

619

1579.

Koldinghus Slot og har berettet, at Jørgen Marsuin i Koldinghus Len kun ejer et Bol i Børkop, om straks at lægge dette Bol ind under Slottet og indskrive det blandt det tilskiftede Gods. J. T. 2, 51 b.

12. April (Frederiksborg). Til samme. Da de Bønder i Koldinghus Len, Kongen har faaet til Mageskifte af Josua van Qualen, efter hans Beretning restere med 163 Dlr. og 1 Okse, som de skulde have svaret til Josua van Qualen, dengang han fik Godset med sin Hustru, og han har forespurgt, om han skal levere Josua van Qualen ovennævnte Penge og Okse i Henhold til Kongens Ordre om at levere ham al Oppebørselen af Godset fra den Tid, Kongen fik det af ham, og indtil Mageskiftets Afslutning, eller han skal lade Bønderne selv stille ham tilfreds derfor, befales det ham hverken at levere Josua van Qualen Pengene og Oksen eller tillade, at de inddrives hos Bønderne, men sige til Josua van Qualen, at han ikke bør gøre sig skyldig i saadan Ubillighed, da det jo er ny Indfæstning og Kongen finder det meget uretfærdigt, at Bønderne, der tidligere have svaret Indfæstning, paany skulle svare Indfæstning, naar de faa nyt Herskab. J. T. 2, 521.

13. April (—). Til Adel, Prælater, Kanniker, Provster, Præster, Borgere og Bønder over hele Riget. Da Kongen af forskellige Grunde i Aar er forhindret i personlig at holde Herredag Hellig Trefoldigheds Søndag [14. Juni], har han, for at hans Undersaatter alligevel kunne blive hjulpne til Rette, bestemt, at nogle Raader i Forening med hver Landsdels Landsdommere skulle møde Hellig Trefoldigheds Søndag i Købstaden N, sidde Retterting og høre de Sager, der lovlig indstævnes for dem. Det befales alle, der have noget at klage over, at udtage Stævning over deres Modpart og søge deres Ret hos dem. Sj. T. 14, 192 b. Befaling til nedennævnte Raader og Landsdommere at møde i Købstaden N Hellig Trefoldigheds Søndag, meddele dem, der begære det, Stævning, sidde Retterting og paadømme de Sager, der lovlig indstævnes for dem; de skulle dømme angaaende de Landstingsdomme, der indstævnes for dem, og maa ingen Sager indsætte for Kongen, medmindre de ere saa vigtige, at kun Kongen selv og Danmarks Riges Raad bør dømme deri.. Register: Peder Gyldenstiern, Marsk, Hr. Jørgen Løcke, Jørgen Rosenkrantz, Biørn 1 Tr. Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. VII. 96 f.