751
1579.
han uden Stedsmaal maa faa en af de tre Gaarde, hvoraf Kongsbache nu bestaar, mod at svare den fastsatte Landgilde deraf. Sk. T. 1, 201 b.
22. Okt. (Koldinghus). Forleningsbrev for Claus Hønborg i Siøholm, der er sat til at have Opsigt med Kronens Skove, Vildtbane og Fiskeri i Endle Herred, paa Sønderbierig Aalegaard, uden Indfæstning og Afgift. J. R. 2, 648 b.
— Forleningsbrev for Fru Vibicke Lunge, Jens Juels Enke, paa en Kronens Eng, kaldet Hestehave, ved Varde, som hun nu selv har i Værge, uden Afgift. J. R. 2, 649. K.
— Til Giort Persen. Da Seuren Mund, der har faaet 1 Bol i Nebel til Mageskifte af Kronen, har berettet, at Giort Persen har begæret Byens Mark rebet, hvilket vil være til stor Skade ikke alene for Seuren Mund, men ogsaa for Kronen, der er den største Lodsejer i Byen, og desuden forhindrer Bønderne i at komme til at saa Rug, befaler Kongen, eftersom der, siden Christen Munck, Lensmand paa Akier, døde, ikke er nogen, der paa Kronens Vegne svarer hertil, ham at opsætte Rebningen, indtil Kongen selv kommer til Skanderborg og kan beskikke nogle gode Mænd til at undersøge Sagen; hvis han da findes brøstholden, skal han faa rimelig Fyldest. Han skal lade Bønderne uhindret saa Rug i den Jord, de hidtil have brugt. J. T. 2, 101.
— Befaling til alle Bønder, baade jordegne og Kronens, i Koldinghus Len herefter at svare deres Skyld, Landgilde og anden Rettighed til Kronen i rette Tid, saafremt de ikke efter Recessen ville have deres Gaarde forbrudte, da deres Forsømmelse heraf medfører, at Lensmanden saa heller ikke kan aflægge sit Regnskab i rette Tid; rette de jordegne Bønder sig ikke herefter, skal der kræves Skursnævn paa deres Gaarde, der saa skulle sværges i Fald og være forbrudte under Kronen. J. T. 2, 101 b. Til Erick Løcke og M. Hans Laurtzen. Da Borgerskabet i Varde har anmodet Kongen om om at betænke Byens Hospital, hvori der er nogle fattige, med nogen Rente, fordi det nu ikke har synderlig anden aarlig Rente end det, Borgerne selv kunne forsyne det med, og disse have endda ellers nok med at føde de fattige, der løbe omkring i Byen, skulle de undersøge Sagen, og hvis Hospitalet har saa ringe Rente, overveje, hvorledes det bedst kan hjælpes enten med Bønder eller paa anden Maade, samt tilskrive Kongen deres Betænkning derom. J. T. 2, 102.
