788
1579.
8. Dec. (Havreballegaard). Aabent Brev, hvorved Kongen tillader Mogens Hendrichsen og Hans Dionisen, Forstandere for Almindeligt Hospital i Ottense, at sælge 2 Hospitalet tilhørende Stenhuse i Faaborg, som nogle Borgere i Faaborg ville købe, til de højstbydende og derefter sætte Pengene paa Rente til Bedste for Hospitalet. Hvad Forstanderne enten i disse eller andre Maader gøre og handle med det til Hospitalet henlagte skal i alle Maader staa ved Magt. F. R. 1, 232 b. K.
— Befaling til Hening Giøe, der har indberettet, at Hertug Frederich af Sueibruck, en Ringreve og 2 heydelbergsche Sendebud ere ankomne til Nyekiøpping, og at han ikke har vovet at lade dem passere uden Kongens Vidende, da de ikke have fremvist noget Lejde fra Kongen, uhindret at lade dem passere og hjælpe dem med Vogne og andet. F. T. 1, 312.
— Aabent Brev, hvorved det strengelig forbydes alle, særlig fremmede, der bruge Fiskeri under Anholt, som hidtil at besøge det paa usædvanlige Tider, da det Sælfiskeri, som Kongen driver smstds., ødelægges derved; ligeledes forbydes det dem at overfalde og forurette Kongens Undersaatter paa Anholt og at forhugge Kronens Skove. Overtrædelse heraf medfører Konfiskation af Varerne og Straf. J. R. 2, 7174 - Til Hendrick Belov. Kongen bifalder hans Forslag om, at Sandemændene i de 5 nærmest ved Koldinghus liggende Herreder, der tidligere have faaet Fritagelse for Ægt og Arbejde, fordi de ofte stævnedes til Landstinget og derfor maatte forsømme deres egen Næring, herefter kun skulle fritages for Ægt og Arbejde en Maanedstid eller to for hver Gang, de blive stævnede til Landstinget, da dette kun sjælden hænder, efterat Kongen har tilskiftet sig alt Godset i disse Herreder; et aabent Brev desangaaende sendes ham til Forkyndelse, og det befales ham at tilbagebetale Sandemændene det, som de have givet Kongen for Fritagelsen. Kongen billiger ligeledes hans Forslag om, at en Del af de til Claus Skiels og Fru Kisten Ulfeldts Hovedgaarde hørende Enge maa blive henlagte til Nyegaard og Kolding, da hine Gaarde alligevel kunne faa Eng nok, og vil sende ham nærmere Ordrer, saasnart Mageskifterne ere bragte i Orden. J. T. 2, 119. 1 Tr. Secher, Forordninger II. 151.
