795
.1579.
har kunnet faa sit Korn indhøstet, har Kongen eftergivet hende Halvdelen af hendes Landgilde for i Aar. Orig.
19. Dec. (Skanderborg). Til Mandrup Parsbierg. Kongen har fritaget Niels Thoresen i Fare i Giern Herred, hvis Gaard og Gods nylig er afbrændt ved Vaadeild, hvorved han er kommen i stor Armod, for Halvdelen af dette Aars Landgilde og for Ægt, Arbejde og anden Tynge i 12 Aar. Orig.
— Aabent Brev, at Hr. Anders Pederssen i Vinding indtil videre uden Afgift maa beholde det ved hans Præstegaard i Vinding byggede Gadehus, som af Ejermænd er indrebet til hans Præstegaards Ejendom, og hvoraf han hidtil aarlig har svaret 1. Mk. dansk til Skanderborg. J. R. 2, 722. Aabent Brev, at Rasmus Nielssen herefter skal beride Vinding, Velling og Salten Skove og passe paa, at ingen jager eller skyder i Skovene; griber han nogle heri, skal han føre dem til Lensmanden paa Skanderborg, men ere de ham for stærke, skal han se at faa at vide, hvem de ere, og siden melde Lensmanden det; ligeledes skal han paase, at ingen hugger i Skovene uden Tilladelse af Lensmanden eller Anvisning af Skovfogderne. For denne hans Tjeneste skal han have Afgiften af Kronens Part af Korntienden af Them Sogn, kvit og frit. J. R. 2, 722 b. Til Claus Glambeck. Da Kronens Bønder paa Engela fue lide stor Mangel paa Bygningstømmer og Ildebrændsel og formedelst deres Armod ikke altid kunne købe det, skal han anvise dem nødtørftig Bygningstømmer og Ildebrændsel i Kronens Skove i Akier Len, hvor der sker mindst Skovskade. J. T. 2, 122 b.
20. Dec. (—). Befalinger til de Rigsraader, Lensmænd og Adelige, der have faaet Ordre til at møde med Folk og Heste i Ottense Mandag efter Søndagen Jubilate [25. April] for at overvære Hertugerne af Slesvig-Holstens Lensmodtagelse af Slesvig og Femern, om i Stedet at møde den 18. April, da Kongen noget tidligere venter nogle fremmede Fyrster til Ottense. Sj. T. 14, 288. Orig. 1 (til Kristoffer Valkendorff).
— Befalinger til Hans Axelssen, Jørgen Munck, Claus Hundermarck, Niels Bild, Manderup Holck og Thomis Malthessen at møde i Ottense førstkommende 18. April selv femte med Heste og 1 Tr.: Nye dsk. Mag. I. 50 f.