155
1580.
lade dem slagte og salte, opbevare Hoved, Ryg, Ben, Ister og andet og siden sende det hele til Kiøpnehafn. Udt. i Sj. T. 14, 379.
25. Okt. (Antvorskov Kloster). Til Christoffer Valckendorff. Paa hans Forespørgsel om, hvorledes han skal forholde sig med den Købmand i Andorpen, der har sendt Bud herind og krævet det Gods, han havde paa det Skib, som anholdtes i Sundet og førtes til Kiøpnehafn, fordi det i Aar mod Forbuddet havde været i Narfuen, befales det ham at lade Købmanden faa det ham tilhørende Gods, som med Certifikatser kan bevises ikke at være kommet fra Narfuen, men at være svensk Gods, indladet i Stockholm, men derimod til Kongens Bedste at tage det Gods i Skibet, som er kommet fra Narfuen. Da Kongens Orlogsskibe nu ere vendte hjem og have medført 2 Krejerter, ladede med svenske og rydske Varer, men det formenes, at Kongen ikke har nogen Rettighed til Skibene og det svenske Gods, ligesom ej heller til det rydske Gods, der er købt i Sverrig, skal han, efterdi Kongen ikke vil tilkende sig nogen Rettighed til Godset, saafremt det kan bevises at være indladet i Sverrig og Skibene ikke have været i Narfuen, undersøge dette Spørgsmaal og ordne Sagen derefter. Da han har meddelt, at der efter indløbne Tidender endnu ventes nogle Lybske fra Narfuen, skal han, som han har foreslaaet, lade de 2 grønlandske Pinker og Kongens Jagt Gott sei mit uns løbe ud og indtil en 8 Dage efter St. Mortens Dag passe paa, om nogen kommer derfra. Da han i Anledning af Ordren til at tilbagelevere den Kvinde fra Hamborg nogle Redskaber, som fandtes paa et hendes Husbonde tilhørende Skib, der for nogle Aar siden, da der var Uenighed mellem Kongen og Hamborgerne, blev arresteret, har berettet, at Redskaberne ere bortkomne med Skibet, skal han give hende en efter hans Mening passende Erstatning, for at Kongen kan blive fri for videre Overløb. Sj. T. 14, 379 b. Til Erich Lycke. Hans Karlssen i Darum, Herredsskriver i Giøring Herred, har klaget over, at han paafører ham Trætte, stævner, pladser og forfølger ham fra et Landsting til et andet uden nogen rimelig Grund, men mest af Had over, at han ikke har kunnet faa hans Gaard til Mageskifte af Kronen, og blandt andet har foregivet, at han paa Kronens Vegne har en stor Restance til gode i Herredet, som Hans Karlssen har vist sig forsømmelig med at inddele, idet han ikke med Navn har fordelt alle dem, der restere med noget, og har ført Tingbogen uordentligt, saa
