195
1580.
28. Dec. (Skanderborg, 1581). Til samme. Da Pouel Lassen i Tørring har berettet, at han er bleven meget forslaaet af Vrag, da Kongens Skibe strandede under Guldland, og siden har faaet sin ene Haand slaaet sønder i Kongens Arbejde, har Kongen, hvis hans Beretning er rigtig, for i Aar eftergivet ham et Brændsvin og Halvdelen af hans Landgilde. Orig.
29. Dec. (—). Til Hendrich Mogenssen. Den til Vardberg Len komne halve Læst Hvedemel, som han efter Kongens Befaling har forskrevet fra en Borgemester i Edenborg i Skotland, skal han med det første sende over til Kongen og til Foraaret, naar Skibene igen sejle, bestille endnu 1/2 Læst i Edenborg samt indskrive Udgiften i Regnskabet. Han skal med det første sende Kongen noget godt ind syltet Ingefær. Sj. T. 14, 407. Til Axel Gyldenstiern, Landsdommer i Skaane, og Jørgen Bilde. Da Kongen har bevilget, at Biørn Knudssen, Landsdommer i Sønder Halland, maa faa Kronens Rettighed i den jordegne Bondegaard Etthrup i Halland til Mageskifte for enten 1 Gaard i Gierestorp i Hestved Sogn eller Gaarden Boarp i samme Sogn i Giødinge Herred, skulle de snarest foretage Besigtelsen og indsende den. Sk. T. 1, 234.
— Aabent Brev, hvorved Kongen der for nogen Tid siden havde befalet Kloster-, Stifts-, Prælat-, Kannike-, Vikarie-, Kirke-, Præste og andre gejstlige Tjenere i nogle Herreder i Helsingborg og Landtzkronne Len efter nærmere Tilsigelse at arbejde nogle Dage i Stengravene med at bryde og bare Sten til Byggeriet paa Kronneborg, men nu erfarer, at mange af de gejstlige Tjenere alligevel ikke ere mødte befaler alle Herredsprovsterne i disse Herreder at give Præsterne Ordre til at optage Registre over alle deres Sognemænd med Angivelse af deres Navne, Bopæl og hvem de tilhøre og siden indsende disse Registre til Landtzkronne Skriverstue. Sk. T. 1, 234 b.
— Aabent Brev, hvorved det da en Hob fredløse Folk har rottet sig sammen paa Grænsen i Giødinge Herred, undertiden falder ind i Herredet, strejfer omkring paa Kronens og Adelens Gods, tvinger Indbyggerne til at give dem, hvad de begære, og bedriver det ene Mord efter det andet med anden Modvillighed, hvilket Selskab kan befrygtes med Tiden at blive forstærket med andre ligesindende befales Kongens Fogder og Befalingsmænd at gøre sig deres yderste Flid for i Forening med Kronens Tjenere at paa- -