Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/234

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

232

1581.

Slotte eller Gaarde, at det ikke kan undværes derfra. Kongen har for nogen Tid siden skrevet til Offe Skram om noget andet af hans Gods i Hadtz Herred, som ogsaa ønskedes til Mageskifte, men ikke faaet noget Svar, hvorfor Lauritz Rostrup ogsaa bedes erklære sig herom. J. T. 2, 235. For nogen

24. Febr. (Skanderborg). Til Claus Glambeck. Tid siden bevilgede Kongen, at nogle Kronbønder, Arvinger til Balle, for Stedsmaal og Afgift maatte faa en Jordi Kane Mark, som deres > Forældre havde haft, men som siden er tildømt Kronen som forbrudt, da man formedelst langvarig Trætte med Bønderne i Kane om Jorden har forsømt at svare Kronen dens Rettighed. Siden have Kronens Bønder i Kane berettet, at Jorden ligger i deres Mark og er dem til stor Trængsel, og af den Grund begæret at faa den for Stedsmaal og Afgift. Da det vil være Bønderne i Kane til stort Besvær, om Jorden bruges af andre, og Kongen jo egentlig efter den faldne Dom har Ret til at disponere over Jorden efter eget Tykke, skal han med Penge eller anden Ejendom tilfredsstille Bønderne i Balle for ovennævnte Jord og siden fæste den til Bønderne i Kane. J. T. 2, 235 b. Befaling til samme at give Kirstine Hans Skrivers i Horsens 1 Pd. Korn. Orig.

25. Febr. (—). Tilladelse for Hertug Johan Frederich af Pommerns Tjener Henning Parcken til at købe 30 Læster Havre og udføre dem, da Hertugen har klaget over, at der har været stor Mangel paa Havre i hans Land sidste Aar. 12, 146 b.

— Sj. R. Til Borgemestre og Raad i Bogense. Da nogle af deres Naboer have klaget over, at den dem givne Tilladelse [af 28. Nov. 1580] til at indgrave Byens Fædrift og Ejendom, saa vidt Byens Privilegier lyde, vil skade baade Kronens og Adelens Bønder, der bo deromkring, skulle de opsætte Indgravningen en kort Tid, indtil Kongen kan faa Sagen undersøgt. F. T. 1, 224.

26. Febr. (—). Til Christoffer Valckendorff. Da Axel Brahe paa Ruugaardt, der for nogen Tid siden er bleven forlenet med Kronens Gods i Skoubye Herred, mener, at den Rente af en Del af Godset, som er henlagt til Superintendentembedet i Fyens Stift, er regnet med ved Fastsættelsen af hans Afgift, skal Christoffer Valckendorff undersøge Sagen og, hvis Axel Brahe har Ret,