233
1581.
afkvitte den Superintendentembedet tillagte Rente i Afgiften. Sj. T. 14, 437.
26. Febr. (Skanderborg). Til Claus Glambech paa Skanderborg. Kongen har eftergivet Jens Jenssen i Daudeng, der har berettet, at hans Gaard og Gods for nogen Tid siden er brændt, det Brændsvin og de 6 Skpr. Malt i Gæsteri, som han resterer med af sidste Aars Landgilde, hvis hans Beretning er rigtig. Orig.
28. Febr. (—). Til Henrich Mogenssen. Da Jørgen Sønnessen i Flensborg, der har haft Bestillling paa 100,000 Mursten eller saa mange, han i det hele taget kunde skaffe, til Byggeriet paa Kronneborg, har meddelt, at han har leveret 153,000 Mursten, hvorfor han har faaet betalt 300 Dlr. af Josias von Quallen paa. Steinborch og 400 Dlr. af Henrich Mogenssen og endnu har 218 Dlr. til gode, som han har begæret at faa betalte, befales det Henrich Mogenssen at betale dette Beløb. Da Jørgen Sønnessen har berettet, at han endnu har 47,000 Mursten, som han efter Kongens Bestilling har skaffet, og har forespurgt, om Kongen ogsaa vil have dem, skal Henrich Mogenssen hos Johan Taube paa Kronneborg faa at vide, om Kongen har Brug for disse Sten til Kronneborg, og hvis saa er, blive enig med Jørgen Sønnessen om Stenene og betale dem, saasnart de ere leverede. Sj. T. 14, 437. Til Coruitz Veffert. Da nogle siden Ordren [af 7. Maj 1579] til Biørn Kaas om paa Skaane Landsting at opbyde de Penge, som Jørgen Bilde ikke har villet modtage af Hans Sparre, og som derfor ere indlagte i Landekisten, have ment, at Kronen ikke kan have nogen Ret til disse Penge, har Kongen givet nogle gode Mænd Ordre til at dømme i Sagen, hvilket dog er blevet opsat til Søgnetinget efter Paaske; da Biørn Kaas, hvem Kongen tidligere har befalet at gaa i Rette i denne Sag, nu ikke kan møde, skal Coruitz Veffert skaffe sig grundig Undervisning om Sagen baade hos Biørn Kaas og Rentemester Christopher Valckendorff og paa Kongens Vegne gaa i Rette, naar Sagen skal paadømmes paa Søgnetinget. Sk. T. 1, 238.
— Aabent Brev, hvorved den Sandemændene i Silckeborg Len givne Fritagelse for Ægt og Arbejde indskrænkes til, at de herefter kun skulle være fri derfor, naar de opkræves til at gøre Tov, da de andre Bønder lide stærkt ved den fuldstændige Fritagelse og flere af dem besværes mere med Nævningetov
