268
1581.
21. April (Vamdrupgaard). Til Jørgen Skram paa Drotningborg. Han har berettet, at han efter Kongens Befaling har forhandlet med Bygmester Nichel Caries om at afhjælpe de paa Drotningborg Slot værende Mangler, og at denne har lovet at istandsætte Hvælvingen over Kapellet og langs gennem Kirken, ligesaa den østre Gavl paa det Hus, hvori Kongen har sine Værelser, og Hvælvingen over Porten, hvor Væggen har givet sig fra hinanden, samt de andre Steder, hvor Skillemuren eller Udmuren i samme Huse har givet sig, endvidere at lægge nye Bjælker ind i Husene, indhugge og indlægge Bjælkehovederne i Muren, afbryde den tykke Dønneken, hvormed der er dønneket i det Hus, hvori Kongen selv har sine Værelser, og siden enten lægge Loftet med Deler eller med ringere Dønneken efter Kongens Ønske; Nichel Caries skulde herfor have 900 Dlr. og fri Disk for sin egen Person mod at afholde al Bekostning med Undtagelse af Smedde-, Snedker- og Glarmesterarbejde. Kongen bifalder denne Overenskomst og befaler ham at købe Stangjærn, Sten, Kalk, Tømmer og andet i Forraad. Kongen har befalet Manderup Parsberg paa Silckeborg at skaffe ham hvad stort Tømmer der ikke kan faas i Drotningborg Skove fra Silckeborg Skove og Erick Brockenhus¹ i Bradtzbierg Len at skaffe ham 40 Tylter Savdeler og saa mange Lægter, han skriver om, hvilke Breve sendes ham, for at han i Tide kan sørge for alt. Orig.
— Befaling til Manderup Parsberg at lade hugge 20 Bjælker, saa lange som muligt, og 30 Bjælker, 34 Fod lange, i Silckeborg Lens Skove til Byggeriet paa Drotningborg, da de ikke kunne faas i Drotningborg Skove. J. T. 2, 259.
22. April (—). Befaling til Christoffer Valckendorff om i Kiøpnehafn at skaffe Kongen noget smukt >>sælsomt« Klæde til 15 Herremænd og 5 Al. Fløjl til hver Klædning, sende det hid med denne Brevviser, Kongens Dreng, og levere Kongens Guldsmed Guld til N smaa Kontrafejer af Kongen, hvilket Drengen ligeledes skal tage med hid. Sj. T. 14, 457 b. Til Henrich Brahe. Kongen har erfaret, at han har handlet med Siluester Francke om Vallandtzgaard, som denne har købt af Sueder Ketting; da han jo imidlertid nok ved, at Sueder Ketting og Siluester Francke med Kongens særlige Tilladelse have 1 Se Norske Rigs-Registr. II. 409.