Spring til indhold

Side:Kancelliets Brevbøger vedrørende Danmarks indre forhold. I uddrag. (1580–1583).pdf/279

Fra Wikisource, det frie bibliotek
Denne side er ikke blevet korrekturlæst

277

1581.

11. Maj (Koldinghus). Sekretær. J. R. 3, 297 b. Til Claus Glambeck. Da han i Anledning af Kongens Befaling [af 17. Febr.] om, at de Gaarde i Skanderborg og Aakier Len, der ere satte for højt i Landgilde, skulle sættes for en til deres Ejendom passende Landgilde, har forespurgt, om han i Henhold hertil ogsaa skal omsætte Landgilden for det fra Adelen tilskiftede Gods, der maatte være sat for højt, befales det ham ogsaa at gøre dette, for at Kongen en Gang for alle kan blive fri for videre Overløb. J. T. 2, 265 b. Skøde til Jacob Vind til Grundet, (Se Kronens Skøder.) Til Borgemestre og Raad i Horsens. Da der i og ved Byen ligger et gammelt Voldsted, som tidligere har gaaet omkring Byen, men nu ikke bruges til andet end til at henlægge Aadsler og anden Urenlighed paa, tillader Kongen dem at overlade de Borgere, der ønske det, Stykker deraf enten til at sætte Bygning paa eller til Haver, dog skal der svares en rimelig Jordskyld deraf til Byen. J. T. 2, 265 b.

— Til Bønderne i Koldinghus Len. Da flere af dem i Henhold til nogle Kongebreve, som de beraabe sig paa at have, ville tilholde sig Frihed for Ægt, Arbejde og anden Tynge, men Kongen ikke ved, om disse Breve ere tilstrækkelige dertil, skulle alle, der have saadanne Breve, møde med dem paa Koldinghus Mandag før St. Hans Dag [19. Juni] for nogle Raader og gode Mænd og underkaste sig disses Kendelse. Møder nogen ikke, skulle hans Breve herefter være døde og magtesløse. J. T. 2, 265.

— Befaling til Niels Kaas, Kansler, Jørgen Rossenkrantz og Henrich Belou at møde paa Koldinghus ovennævnte Dag, kalde Bønderne med deres Breve for sig, nøje gennemlæse disse og afsige en endelig Kendelse om, hvilke Bønder der i Henhold til disse Kongebreve bør nyde nogen Frihed. J. T. 2, 266. Til Henrich Belou. Kongen har bevilget, at Store Niels Søfrenssen og Lille Niels Søfrenssen i Spierop', der have klaget over, at de nu maa holde en Fole, skønt de tidligere kun have holdt et Nød, herefter igen maa nøjes med at holde et Nød, 1 Spjarup, Jerlev H.